Fagligt velfunderet psykolog søges til velfungerende skolebørns ambulatorium i Region Hovedstadens Psykiatri

fuldtid
Fagligt velfunderet psykolog søges til velfungerende skolebørns ambulatorium i Region Hovedstadens Psykiatri
  • Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Hillerød
  • Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Hvis du vil gøre en forskel, så har vi stillingen til dig.

Velkommen indenfor hos Ambulatorium for større børn, B393

Vi varetager udredning og behandling af børn i alderen 9-13 år, der er henvist for psykisk sygdom eller psykisk udviklingsforstyrrelse af et omfang, der kræver udredning og eventuel behandling i hospitalsregi. Det kan være børn med mistanke om fx autismespektrum-forstyrrelser, ADHD, depression, angst, OCD og følelses- og adfærdsmæssige forstyrrelser.

Du ansættes i et velfungerende ambulatorie med høj grad af tværfaglighed.

Om jobbet

Som klinisk kontaktperson kommer du til at tage aktiv del i udredningen og behandlingen af børn i alderen 9 til og med 13 år med psykiatriske problemstillinger og deres familie.

I afsnittet lægger vi vægt på tværfaglig dialog og tæt samarbejde for at skabe sammenhængende patientforløb i samarbejde med familierne.

Du følger barn og forældre fra starten af udredningen ved den indledende samtale samt under dele af udredningen i form af udviklingssamtale med forældre, deltagelse i netværksmøder osv.

Du tager del i behandlingen ved at afholde psykoedukative samtaler såvel individuelt og i gruppe, formidling af observationer og støttebehov til forældre og/eller ved netværksmøder. Derudover sørger du for stabil medicinsk behandling af ADHD/opmærksomhedsmæssige vanskeligheder og søvnvanskeligheder i tæt samråd med speciallæge.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende og alsidig stilling, hvor du som sygeplejerske er en vigtig kollega i udredningen og behandlingen af barnet/familien.

Vi har et tværfagligt samarbejde med respekt for vores indbyrdes monofaglighed.

Derudover får du:

  • Introduktion og oplæring
  • Engagerede kollegaer og et godt kollegialt arbejdsmiljø
  • Høj grad af selvstændighed i opgaveudførelse og varierende arbejdsopgaver i hverdagen
  • Sparring og vejledning i dagligdagen
  • Supervision og faglig udvikling
Vores forventninger

Du har autorisation som sygeplejerske, gerne med erfaring indenfor børne-og ungdomspsykiatrien og eventuelt fra pædiatrien.

Du er motiveret for at lære nyt og tilegne dig nye arbejdsgange og procedurer. Måske har du tilmed kendskab til Sundhedsplatformen. Du kan dokumentere dine observationer rettidigt.

Du værdsætter tæt tværfaglig dialog og samarbejde, og du er bevidst om egen monofaglighed. Du bidrager til et godt arbejdsmiljø og har en positiv indstilling til arbejdet.

Du udviser overblik og selvstændighed, og så kan du arbejde struktureret ud fra et fastlagt ugeskema samt udvise fleksibilitet i forhold til ændringer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på 37 timer med start 1. februar 2026 eller snarest muligt.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag til fredag. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de indstiller til ansættelse.

Vil du vide mere?

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Heidi Thrane på 20 43 91 73 eller 38 64 65 62.

Vi glæder os til at høre fra dig

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via link senest den 3. december 2025.

Der afholdes ansættelsessamtaler løbende.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUCs hjemmeside.

Du kan også læse og høre mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".



Log ind