Vi søger et stærkt fagligt team bestående af en pædagog og to lærere, der er motiverede for at skabe spændende onlineundervisning for elever med skolefravær, der samtidigt bevarer forbindelse til egen skoleBrænder du for at skabe trivsel og generhvervet skoleglæde for elever, der igennem en periode har været i et ufrivilligt skolefravær, med alt hvad dertil hører - og ønsker du at være med til at udvikle spændende online undervisning, hvor du er en uvurderlig forbindelse mellem elev, forældre og distriktsskole?
Så er det dig, vi leder efter!
Beskrivelse af onlineundervisningstilbuddet:Lyngby-Taarbæk Kommune har fået mulighed for at være en del af forsøget med onlineundervisning for elever med langvarigt bekymrende fravær, der er en del af rammeforsøgene i ”Aftale om kvalitetsprogram for folkeskolen”.
Det nye kommunale onlineundervisningstilbud vil være placeret fysisk og ledelsesmæssigt på Heldagsskolen Fuglsanggård, som er en kommunal specialskole.
Tilbuddet vil som udgangspunkt være for elever på 7.-9. årgang fra vores almene og specialskoler. Eleverne vil blive tilbudt undervisning i fagene dansk, engelsk og matematik fordelt hen over alle ugens dage.
Udover den konkrete onlineundervisning vil teamet, som en del af deres opgave, have kontakt til eleverne og deres forældre gennem telefonsamtaler og fysiske møder i tilbuddet såvel som hjemme hos eleverne, afhængigt af elevernes behov. Derudover vil en afgørende del af arbejdet være at sikre et tæt samarbejde med elevernes klasseteams om elevernes fortsatte tilknytning og endelige tilbagevenden til den fysiske undervisning og klassefællesskabet på deres almene skole.
Vi kan tilbyde: - Et job med mulighed for at agere hele vejen rundt om den enkelte elev
- At være en del af et særskilt tilbud, der fungerer som katalysator for genetablering af elevers tilknytning til almenskolen
- En hverdag præget af en høj grad af meningsfuldhed for elever, der har brug for alternative læringsrum i en periode
- En hverdag i et højt specialiseret og fagligt funderet miljø, der hele tiden arbejder på at finde deltagelsesmuligheder ind i det almene klassefællesskab
Vi tror du søger én af stillingerne fordi: - Du er et menneske, der drives af at være med til at skabe noget nyt, og formår at påtage dig ansvaret for mange typer af opgaver undervejs i tilblivelsen af det nye
- Du er en dygtig koordinator og kommunikator, der kan placere dig, hvor der er behov for dig, og du trives som tovholder i den proces det er, at genskabe elevers deltagelse i deres almene klasseundervisning
- Du tror på at de rette læringsrum og den rette forståelse, kan være med til at skabe andre deltagelsesmuligheder for elever, der ellers vil være fraværende i deres undervisning
Dine kvalifikationer som lærer: - Du er linjefagsuddannet i mindst et af følgende fag: dansk, engelsk eller matematik
- Du har erfaring med undervisning af udskolingselever
- Du har erfaring med onlineundervisning, eller et stærkt ønske om at beskæftige dig med det
- Du kan skabe spændende og vedkommende undervisning online, der er attraktivt for elever, der har brug for inspirerende læringsrum
Dine kvalifikationer som pædagog: - Du har gode IT-tekniske kompetencer, og kan hjælpe elever med at være trygge i deltagelsen i online undervisning på daglig basis
- Du er dygtig i det relationelle arbejde, og du formår at finde veje, også når muligheder skal gentænkes
- Du kan byde ind med pædagogiske løsninger på didaktiske udfordringer i undervisningen
- Du ser at pædagogik tjener et væsentligt bidrag ind i opgaven omkring at genskabe forbindelse mellem elever og almenundervisning, og kan hele tiden idéudvikle på måder at løse udfordringerne på
Ansættelse:Alle 3 stillinger er på fuld tid med ansættelse pr. 1.august 2025.
Stillingerne er som udgangspunkt begrænsede til en fireårig projektansættelse, der følger forsøgsperioden.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Nærmere oplysninger:Ring til skoleleder på Heldagsskolen Neel Bjerregaard på telefon 21208117, hvis du vil vide mere.
Ansøgningsfrist:Ansøgningsfrist er den 12.juni 2025. Ansættelsessamtaler afholdes den 17. og 18.juni 2025.
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.