Fagligt stærk SOSU-assistent til respiratorisk team nær Toftlund
Vi søger to stabile og selvstændige medarbejdere til respiratoriske opgave hos en pige med kronisk respirationsinsufficiens.
Der er tale om en fuldtids- og afløserstilling
Om stillingerne
Tiltrædelse: december
Vi afholder løbende samtaler
Arbejdstid: 12-timers vagter – Dagvagt fra kl. 08.00-20.00 - Nattevagt fra kl. 20.00 – 08.00
Alle vagter er vågne vagter
Kørekort er et krav
Opgaverne
Pigen har tracheostomi og anvender C-PAP med maske om natten.
Som medarbejder skal du kunne varetage de respiratoriske opgaver både i hjemmet og i skolen. Det betyder, at du skal kunne håndtere og overvåge tracheostomien samt sikre korrekt brug af C-PAP-udstyret.
Arbejdet kræver, at du kan være til stede på en rolig og diskret måde – som en ”flue på væggen” – så pigen kan have en tryg og uforstyrret hverdag. Du skal kunne udføre dine opgaver selvstændigt, professionelt og med høj faglighed.
Pigen går i skole på hverdage. Det er forældrene, der kører hende til og fra skole, men som nattevagt skal du følge efter i egen bil. Din vagt afsluttes, når hun er afleveret i skole, hvor der vil være overlap med næste hjælper.
Din dagvagt på hverdage starter i skolen, hvor du overtager efter nattevagten. I skole/SFO varetager du udelukkende den respiratoriske pleje, så det er vigtigt at du holder dig i baggrunden, så pigen oplever en så normal skoledag som muligt. Efter skole/SFO henter forældre selv pigen, hvor du som hjælper følger efter i egen bil. Resten af din vagt foregår således i familiens hjem til du afløses af nattevagten.
Det er forældrene, der varetager al personlig pleje. Dine opgaver er derfor udelukkende af respiratorisk karakter.
Vi søger dig, der:
Er uddannet social- og sundhedsassistent
Gerne med erfaring inden for respiratorisk pleje eller mindst 2 års erfaring fra hjemmeplejen
Har forståelse og respekt for, at arbejdspladsen er et privat hjem
Hviler i dig selv og har en rolig, tillidsvækkende fremtoning
Er robust, ansvarsbevidst og har en rolig fremtoning
Kan arbejde selvstændigt og struktureret
Har gyldigt kørekort
Vi tilbyder:
En meningsfuld opgave, hvor du gør en konkret forskel
Fast plads på et team med dygtige kolleger
Oplæring og støtte i opgaven
👉 Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning via vores hjemmeside activcare.dk, hvor du kan oprette dig som team social- og sundhedsassistent.
Vi ansætter løbende – og vi glæder os til at høre fra dig!