Fagligt stærk daglig leder søges til autisme tilbuddet HabitusHuset Frederiksværksgade i Hillerød

fuldtid
Fagligt stærk daglig leder søges til autisme tilbuddet HabitusHuset Frederiksværksgade i Hillerød
  • HabitusHuset Frederiksværksgade ApS
  • 3400 Hillerød

Som daglig leder HabitusHuset Frederiksværksgave i Hillerød får du nu muligheden for at kombinere din faglighed med konkret ledelsesmæssig indflydelse. Du får et arbejdsliv med fokus på personale og faglig ledelse, der kan understøtte den pædagogiske praksis i hverdagen.

Du bliver en del af et stærkt lederteam, bestående af to daglige ledere, en administrative ledere og en botilbudsleder der sammen med vores medarbejdere, hver dag støtter vores borgere. 

Som en af de to daglige ledere vil du støtte op fem teams med i alt omkring 20 medarbejdere der arbejder 1:1 med borgerne. Derudover vil du også have bagvagten hver tredje uge og støtte andre dele af tilbuddet ved ferie.

Sammen med lederteamet bliver det din opgave at gå forrest, når vi hver dag støtter op om den komplekse pædagogiske opgave og som Daglig leder agerer du den rolige støtte og samarbejdspartner for dine medarbejdere i de mange opgaver og beslutninger, som er knyttet til deres hverdag. Det kræver for dig som leder, at der er fokus på low arousal og ikke mindst evnen til at mentalisere.

Dette fordrer, at du har lyst til at lære borgerne og deres hverdag at kende. Du vil være en rolig støtte og tillidsfuld samarbejdspartner for medarbejderne i de mange opgaver og beslutninger, der knytter sig til deres professionelle hverdag.  

"Det er vigtigt at vi taler om tingene. Hvis vi oplever at vi går på tværs af hinanden, tager vi den med det samme." - Khaled Hussain botilbudsleder

I det daglige vil du være primær på personaleledelse og faglig ledelse. Den samlede ledelsesopgave vil være præget af et arbejdsmæssigt fællesskab, hvor vi alle sammen er optaget af at skabe rammer og sætte retning for at lykkedes med kerneopgaven. 

Opgaverne er derudover at: 

  • Sikre det gode samarbejde med pårørende, sundhedsfaglige indstanser, professionelle værger mm.
  • Sikre at der følges op på udviklingspunkter sat af de forskellige tilsyn vi er underlagt. I særdeleshed Socialtilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed. 

Vi ønsker af dig, at du: 

  • Er uddannet pædagog, lærer, sygeplejerske eller lignende.
  • Med fordel har 5 års erfaring og minimum 2 års erfaring med personaleledelse.
  • Har en formel ledelsesuddannelse.  
  • Gerne har erfaring med vores målgruppe i praksis.
  • Besidder en relevant autismefaglig værktøjskasse (fx autismepilot, KRAP, neuropsykologi, TEACH, miljøterapi).
  • Kan bevare roen og overblikket i pressede situationer.
  • Hviler i dig selv og kan håndtere ikke altid at kunne gøre alle tilfredse.  
  • Er stærk i faglig dokumentation – både flair for det tekniske og stærk i skriftlig formulering. 
  • Arbejder effektivt, struktureret og systematisk.

Om HabitusHuset Frederiksværksgade

Som daglig leder ved HabitusHuset Frederiksværksgade vil du blive en del af et team, der er med til at skabe en god hverdag for beboerne på vores botilbud, som dagligt har brug for fysisk og psykisk støtte. Vi tror på, at stressminimering og tydelig ensartet struktur skaber ro og trivsel for vores borgere. Som pædagogisk medarbejder i Habitus bliver du en stor del af borgernes liv og er med til at understøtte deres oplevelser af livskvalitet. Du kan forvente en foranderlig hverdag, hvor vi har fokus på faglig og personlig udvikling.

Hos Frederiksværksgade arbejder vi nærværende ledelse, og vores værdier er baseret på åben dialog, respekt, ansvar, faglighed og udvikling. Hos os får du engagerede og professionelle kolleger, som brænder for at hjælpe borgere med udviklingsforstyrrelser. Det er med til at give høj arbejdsglæde og gode kollegiale fællesskab.

Ønsker du at vide mere om os og vores pædagogiske tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: HabitusHuset Frederiksværksgade

Information og ansøgning 

Der er tale om en fuldtidsstilling, og vi ønsker opstart hurtigst muligt og gerne per 1/12. Vi afholder derfor løbende samtaler, og disse vil foregå over to runder og inkludere en case samt personlighedstest.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte 

botilbudsleder, Khaled Hussain, på tlf. 28340803 eller rekrutteringslead, Bjørn Svendsen, på tlf. 2584 4312. 

Du sender din ansøgning via linket. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen. 

Vi glæder os til at byde dig velkommen! 

Log ind