Om JobbetVi har fået mulighed for at udvide holdet, og derfor er der nu en ergoterapeutstilling på børne- og ungeområdet ledig hos os i Pædagogisk Udviklingscenter (PUC), hvor kommunens PPR og træningsindsats bl.a. er forankret.
Du vil primært blive tilknyttet Helhedstilbuddet Skovmoseskolen (HTS), som er en specialskole for børn med omfattende støttebehov herunder som følge af generelle indlæringsvanskeligheder. Din rolle er at styrke børnenes deltagelse i fællesskaber, og i din hverdag vil du løse mange forskellige arbejdsopgaver og indgå i en række samarbejder mellem lærere, pædagoger og terapeuter.
Udover dig er tre ergoterapeuter, fire fysioterapeuter, tre tale-hørekonsulenter og en psykolog også tilknyttet HTS. Det giver god mulighed for både mono- og tværfaglig sparring i dagligdagen.
HTS vil være din primære base i det kommende skoleår. Der kan med tiden opstå muligheder for at indgå i opgaver andre steder. Det kan fx vedrøre træning og eller konsultativ bistand til øvrige skoler og dagtilbud, vejledning af forældre og/eller bidrag til PUCs mange udviklingsopgaver.
Hvem er du?- Du er uddannet ergoterapeut, der har interesse for og erfaring med børn og unge med særlige behov
- Du har faglig viden om ergoterapi til børn og unge, gerne med specifik viden om oralmotorik og sansebearbejdning.
- Du har et blik for det specialpædagogiske arbejde og kan bruge det i både det konsultative arbejde og i træningsopgaven.
- Du har stærke relationelle kompetencer, er god til at samarbejde og har erfaring med tværprofessionelt samarbejde
- Du er god til at organisere, prioritere og arbejde selvstændigt
Du har lyst til og mod på at bidrage til udvikling og kvalificering af PUCs rolle og opgaveløsning.
Derfor skal du vælge osPUC er en spændende arbejdsplads med et travlt og dynamisk samarbejdsmiljø og en kultur præget af åbenhed og nysgerrighed. I det daglige udfordrer og inspirerer vi hinanden både tværfagligt og monofagligt, og vi gør plads til humor og socialt fællesskab.
Vi er stolte af at have fokus på udvikling af tværprofessionelle praksisfællesskaber, en tillidsbaseret ledelse, og vi stræber altid efter et højt fagligt niveau i vores opgaveløsning.
Hvem er vi?I PUC vil du blive del af en tværfaglig medarbejdergruppe på godt 45 fagligt skarpe og nysgerrige kolleger, hvoraf 12 er fysio- eller ergoterapeuter. De øvrige er bl.a. tale-hørekonsulenter, psykologer, konsulenter og administrative medarbejdere.
Organisatorisk er PUC (herunder PPR) forankret i skoleområdet under Børne- og Kulturforvaltningen, og i hverdagen samarbejder vi med en række aktører på tværs af kommunen, hvor især skoler, dagtilbud, børnefamilieafdeling og kommunens genoptræningsindsats er helt centrale.
Vores fælles afsætI PUC har vi et fælles afsæt i:
- Rødovre Kommunes fælles børnesyn, der anerkender, at:
- Alle børn skal have lige muligheder for at være en del af positive fællesskaber
- Børn er kompetente og gør det bedste, de kan.
- Systemisk tænkning og tilgang
- En brændende ambition om at styrke børns deltagelsesmuligheder og skabe stærke fællesskaber for alle
- Tværfaglig opgaveløsning
Med det afsæt skal vi forme og videreudvikle en stærk samarbejdskultur med fokus på, hvordan vi skaber mest mulig værdi for kommunens børn og unge.
Løn og ansættelsesvilkårI henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er på 37 timer. Ifølge vores arbejdstidsaftale arbejder vi 41 timer i 41 uger om året på en fuldtidsstilling.
Der er mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden, herunder for at arbejde hjemmefra, når det er hensigtsmæssigt i forhold til opgaveløsningen.
Vi håber, du kan starte 1. august 2025 eller snarest herefter.
Hvis du vil vide mereSe mere om Rødovre på
www.rk.dk, og hvis du er nysgerrig efter at se, hvad der bl.a. sker på Rødovre Kommunes skoler, kan du se disse fine film:
Læringsfællesskaber for alle i centretPIT på Islev Skole - når de voksne tager ansvarFamilieklasser på Hendriksholm SkoleFleksibelt læringsrum på Valhøj SkoleDu er også velkommen til at kontakte
- Ergoterapeut, Ditte Flyger Winther 3076 9058
- TR fysioterapeut, Kamilla Friis 3076 9059
- Faglig leder, Bettina Futtrup Albertsen 3076 7730
AnsøgningSend din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest mandag d. 9. juni 2025.
Vi afholder samtaler:
1. samtale fredag d. 13. juni og 2. samtale tirsdag d. 17. juni.
Indkaldes du til samtale vil vi kontakte dig onsdag d.11.juni 2025
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.