Drømmer du om at arbejde i et dagtilbud, hvor vi er optagede af at vi alle er et stort fællesskab – hvor vi er fælles om ansvaret?Legende og nærværende pædagog til vores vuggestue team.Er du legende, nærværende og er du super go’ til at skabe relationer og spændende læringsmiljøer for vores mindste børn?Vil du arbejde i et hus, der er blåt, hvor der er højt til loftet, og hvor vi sammen værner om det gode arbejdsmiljø?Så er det nu, du skal sætte dig ned og skrive til os…Vi kan nemlig tilbyde dig et spændende job i vores vuggestue i Børnehuset Blå.
Vi er et aldersintegreret dagtilbud normeret til 40 børnehavebørn fordelt på to/tre stuer og 24 vuggestuebørn, ligeledes fordelt på to stuer. Vi er omstillingsparate, og finder en masse kvalitet i at være sammen om at justere og tilrettelægge den bedste praksis til gavn for alle vores børn.
Vi er en stabil og fagligt veluddannet personalegruppe, med stor bevidsthed om egen praksis i en – om end travl – hverdag med plads til humor, varme og tryghed. I arbejdet med børnene har vi stort fokus på at højne den pædagogiske kvalitet i hverdagen.
Legen er det centrale element i vores arbejde med børnene. Du får mulighed for at bidrage ind i at udvikle vores legekompetencer.
Det ligger dig på sinde at tage ansvar for både det enkelte barns og gruppens læring og kompetenceudvikling med udgangspunkt i nærmeste udviklingszone.
Du får mulighed for at bidrage til en stærk evalueringskultur, der sammenholdt med planlægning af den pædagogiske praksis er vores hovedfokus.
Personalet i Blå har en stærk arbejdsmoral og det falder dig naturligt at bidrage positivt til husets fællesskab og arbejdsmiljø.
Vi afholder ugentlige stuemøder med en varierende – dog struktureret dagsorden. Her arbejder vi bl.a. med forberedelse, planlægning, evaluering og samarbejde.
På vores månedlige personalemøder planlægger vi sammen – eller fordyber os i – vores aktuelle fokus og tema.
Børnehuset Blå ligger unikt i forhold til både Geels skov og Furesøen. Vi benytter desuden ”Den grønne legeplads”, som er vores nabo, og vi tager i Virum hallen en gang om ugen.
Blå ligger solidt i Virum, meget tæt på stationen med tog og busser.
Har du lyst til at møde os inden du skriver din ansøgning, så kontakt enten Ingrid eller Christina – vi giver gerne en kop kaffe/te.
Er du ikke uddannet pædagog, men besidder stærke kompetencer indenfor dagtilbud, hører vi også rigtig gerne fra dig.
Løn og ansættelsesvilkårAnsættelse sker efter gældende overenskomst og aftale om ny løn.
Ansøgningsfrist: Den 12. maj 2024Vi holder dog samtaler løbende, og vi ansætter når vi finder den rette nye medarbejder til Blå.
Har du uddybende spørgsmål til stillingen og/eller ønsker du at besøge os inden, du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte:
Leder Christina Grundahl,
chrgr@ltk.dkSouschef Ingrid Bjarnø Johansen,
ingbj@ltk.dkI Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.