Fagligt ambitiøs og dygtig afdelingschef til Jobcenter København

fuldtid
Fagligt ambitiøs og dygtig afdelingschef til Jobcenter København
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Jobcenter København, Center for Beskæftigelse og Afklaring, søger en afdelingschef med både faglige og personlige kompetencer til, samt ambitionerne om, at skabe en endnu bedre kriminalpræventiv indsats for ledige københavnere.

I Center for Beskæftigelse og Afklaring varetager vi beskæftigelsesindsatsen for udsatte borgere i København, der har problemer udover ledighed. Vi arbejder målrettet på at hjælpe langt flere med at finde deres plads på arbejdsmarkedet. Centerets målgrupper består blandt andet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, borgere i ressourceforløb, fleksjobbere, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender. Vi arbejder helhedsorienteret og i tæt samarbejde med blandt andre hjemløseenheden, misbrugscentre, psykiatrien og kriminalforsorgen.

Hertil kommer, at vi også har ansvaret for en helt særlig indsats for de københavnere, der havner i fængsel – indsatsens kerneopgave er at sikre at langt flere tidligere dømte opnår en tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, og et centralt greb heri er at sikre bedre overgang i forbindelse med borgernes løsladelse. Det er til den afdeling, bestående af 24 medarbejdere, vi søger en afdelingschef.

Vi tror på, og har erfaringer med, at det store arbejds- og uddannelsesfællesskab udgør en central brik i at skabe stabilitet i den til tider svære overgang fra de meget strukturerede rammer i fængslet til de mange muligheder og det potentielle ”kaos” uden for fængslet. Med andre ord betyder det, at du skal have en solid beskæftigelsesfaglighed med en tydelig socialfaglighed i ascendanten.

Du skal insistere på det potentiale, der ligger i at samarbejde med andre. Vi tror på, at de holdbare løsninger ofte er helhedsorienterede, og derfor samarbejder vi tæt sammen med blandt andre Danmarks Fængsler, Socialforvaltningen samt de arbejdsgivere, der vil samarbejde med os. Vi søger derfor allerhelst en profil med et stærkt netværk. Et ufravigeligt krav til den, vi leder efter, er, at du skal have en ukuelig tro på og gode evner i at samarbejde.

Vi forestiller os, at du

  • er visionær, nytænkende og vedholdende i at finde de gode løsninger til fordel for udsatte ledige borgere, særligt dem, der har behov for en kriminalpræventiv indsats
  • har fokus på resultater. Du skal kunne sætte klare mål og træffe tydelige beslutninger, så medarbejderne ved, hvad der forventes af dem
  • er bevidst om, at dygtige medarbejdere er alfa og omega for at lykkes med opgaven, og evner at lede i overensstemmelse hermed
  • mestrer at indgå i løsningsorienterede og konstruktive samarbejder både internt og eksternt
  • er fagligt stærk på beskæftigelsesområdet og med lyst og evne til at arbejde i en politisk styret organisation
Vi tilbyder

  • dygtige, erfarne og engagerede medarbejdere og lederkollegaer
  • en fagligt ambitiøs organisation i stadig udvikling og forandring
  • et uformelt miljø med respekt for mennesker, faglighed og resultater
  • et godt og meningsfuldt arbejde i en organisation med omkring 500 medarbejdere, 19 chefkollegaer og én centerchef - vi er mange, der dagligt går på arbejde for at gøre en forskel for vores borgere
Løn- og ansættelsesforhold
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Københavns Kommune og relevant faglig organisation. Lønnen er efter principper om Ny Løn. Tiltrædelse snarest muligt.

Arbejdsstedet er Gammel Køge Landevej 43, 2500 Valby

Mere information
Vil du vide mere om stillingen, eller har du andre spørgsmål, så kan du kontakte centerchef Maria Boje på 40 24 52 45 eller konstitueret afdelingschef Sara Sigrid Lund på 26 33 38 32.

Læs mere om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Søg via linket senest onsdag den 19. november 2025
Vi forventer at holde 1. samtale i uge 47. Der vil være en test mellem 1. og 2. samtale. Vi indkalder løbende til samtaler.

Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer.

Log ind