Vil du være med til at give de nye studerende på Folkesundhedsvidenskab i god studiestart? Vi søger to studerende som faglige tutorer for de nye studerende, som starter på bacheloruddannelsen i september 2025.
Som faglig tutor/vejleder bidrager du til, at de nye studerende får en god start på studiet – fagligt og socialt, og at de finder sig til rette på SDU.
Vi søger derfor studerende:
- Der kan inspirere og motivere de nye medstuderende
- Der er fagligt og socialt engagerede
- Der er ansvarlige og pålidelige
- Der kan deltage i planlægningen af studiestarten
Vi kan tilbyde:
- Du kommer til at præge studiet og studiemiljøet
- Du lærer en masse nye mennesker at kende
- Du lærer at organisere og lede aktiviteter
- Du styrker dine kommunikative kompetencer
Hver faglig tutor tildeles cirka 12 nye studerende.
Eksempler på aktiviteter er:
- Brug af e-læringsplatformen og af relevante websider for uddannelsen
- Understøtte dannelse af studiegrupper
- Gruppediskussioner om usikkerheder og uklarheder i forhold til at gå til eksamen.
- Informere om relevante tilbud og personer på SDU, fx faglig vejleder, studieledere, undervisere, sociale og faglige studenterorganisationer og IT-support.
Du vil i din funktion som faglig tutor være i løbende kommunikation med studieledelsen i forhold til dine opgaver som faglig tutor.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte studieleder Lau Caspar Thygesen lct@sdu.dk .
Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv.
Stillingen aflønnes med 50 timer. Timerne ligeligt i perioden 1. august 2025 – 31. januar 2026.
Ansøgningsfrist er den 16. maj 2025 kl .23.59.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.
Ved ansættelse som faglig vejleder er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes
her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.