I Køkkenet Sygehus Lillebælt søger vi en ny fast kollega på 37 timer i vores administrative driftteam på Kolding Sygehus.
Arbejdstiderne følger som udgangspunkt driftens, men igennem flekstidsaftale er der stor indflydelse på arbejdstiden. Du har altid fri i weekender og helligdage.
Stillingen aflønnes efter overenskomst – opstart efter aftale – giv et bud på en startdato. Vi venter gerne på den rigtige, og sørger for grundig onboarding til opgaverne.
Hvem er du? - Du er administrativt begavet, måske er du uddannet kontorassistent, A/C, professionsbachelor i ernæring og sundhed eller måske er du uddannet til noget helt andet.
- Du arbejder selvstændigt og i team lige godt – hos os må man godt være ”lidt nørdet”, det er begejstring, der er kodeordet.
- Den administrative opgave omkring produktionen kalder på særlige styrker inden for systemforståelse, stærkt excell-knowhow og grundig, detaljeorienteret struktursans.
- Vi ser positivt på erfaring med vagtplanlægning og lidt indsigt i overenskomster på køkken-/sundhedsområdet.
- Din kommunikationsstil er inviterende og nærværende, du har let til smil og kan stille dig op på ølkassen, når området kræver det. Du kan godt lide at arbejde med mennesker.
- Du forstår at udvikle enkle, effektive systemer til kerneopgavens fordel, og som alle kan bruge – og du ser kritisk feedback som en styrke.
- I samarbejdet opad, nedad og sidelæns i organisationen ønsker vi os en loyal, udadvendt og ærlig menneskelig profil, der holder fokus på hensynet til driften, og som i sin vagtplanlægning finder løsninger, som både drift og personale kan lykkes med.
- Du kan efterleve Sygehus Lillebælts værdier: Resultater, Ordentlighed, Samarbejde og Excellence.
Hvad går jobbet ud på? - Du bliver faglig teamleder på personaleadministration på tværs af matrikler, hvor du har ansvaret for at gå forrest og sætte retning for området– du er ledelsens samarbejdspartner og forlængede hånd på dette område. Som faglig teamleder er du ikke personaleleder.
- Du skal være lokal vagtplanlægger på Kolding Sygehus.
- Du får andre systemmæssige, administrative opgaver, som understøtter vores drift. Her kan nævnes driftssystemer som HosInfo, Dankost-3000, Pronestor, Buanco og mange flere – men bare rolig, du får oplæring i alt det, du mangler viden om.
- Du skal stå for mødebookinger og være ledelsens sekretær på det personaleadministrative område.
- Det er ikke nødvendigt for opgaverne, at have en mad-, sundheds- eller ernæringsfaglig uddannelse.
- Det endelige opgavesæt vil altid være et resultat af en gensidig indsigt i hvem lige præcis du er, og hvad du har med dig, og hvordan du kan hjælpe vores drift bedst muligt. Derfor kan stillingen også sagtens kombineres med køkken-/sundhedsfaglighed.
Hvem er vi? - Vi er et køkken fordelt på 3 matrikler / 3 produktionskøkkener. Vi er har en ledelse bestående af to personer, et administrationsteam bestående af 5 personer, samt ca. 100 multifaglige madhåndværkere i produktionen.
- Vi har et fagligt ambitiøst produktionsteam med mange forskellige madkunstnere, som står for den gode mad og hele det faglige ansvar – de har fortjent dygtige styringsredskaber og trygge systemer og understøttelse, og vi mangler dig til at hjælpe os med at brolægge vejen.
- Administrationen understøtter produktionen via tværgående faglige teams som fx produktion, egenkontrol, indkøb, arbejdsplanlægning, etc., for at vi har samme holdninger, kurs, systemer på alle vores matrikler.
- Vi hjælper hinanden og holder hinanden tæt igennem administrationsmøder, teamorganisering og 1:1 samtaler. Vi arbejder sammen og bruger hinanden som sparringspartnere og vi er brandgode til at få ting til at ske.
- Vi tænker altid – at det er systemerne, der skal tilpasse sig drift og mennesker – ikke omvendt.
- Sidst, men ikke mindst kan vi med stolthed tilbyde en personalegruppe, som er hjælpsomme, forandringsparate, stabile og nemme at lave vagtplan for. Hos os bliver du ikke ringet op af personalet i weekenden eller efter arbejde, og indflydelsen er sat i system på tværs. Vagtplanlægningen vil ikke fylde hele din dag – der bliver plads til mange andre spændende opgaver.
Hvis det lige er dig, vi leder efter, så upload din motiverede ansøgning, dit cv og relevante bilag. Vi glæder os til at læse mere om dig!