Faglig stærk sygeplejerske søges til fast aftenvagt i plejen på Provstegaardshjemmet (28 timer pr uge)

deltid
Faglig stærk sygeplejerske søges til fast aftenvagt i plejen på Provstegaardshjemmet (28 timer pr uge)
  • S/I Odense Friplejehjem Provstegaardshjemmet
  • Elmelundsvej 8, 5200 Odense V

Har du hjertet med i dit arbejde, og er du omsorgsfuld, nærværende og imødekommende?
Så er dette måske noget for dig.

Vi søger en engageret uddannet sygeplejerske i fast aftenvagt, som brænder for at gøre en forskel i vores beboeres liv.

Vi søger dig, der:

•   Er uddannet sygeplejerske.
•   Har et smittende humør.
•   Har ro og overblik i pressede situationer.
•   Har gode samarbejdsevner og bidrager til dialog og fælles løsninger.
•   Kommunikerer anerkendende og respektfuldt.
•   Er nysgerrig og reflekterende i forhold til egen og andres praksis.
•   Har lyst til at udvikle dig fagligt og bidrage til kvalitetsudvikling.
•   Tænker helhedsorienteret og har blik for beboernes samlede livssituation.
•   Vil være med til at gøre plejehjemmet til et trygt og godt sted at være – for både beboere, pårørende og kollegaer.
•   Er tryg ved at bruge IT i hverdagen, særligt i forhold til dokumentation, og kan tale, forstå og skrive dansk.

Om os
Odense Friplejehjem Provstegaardshjemmet er et privat plejehjem med plads til 72 beboere fordelt på 3 afdelinger. Vores beboere har forskellige somatiske sygdomsbilleder, og vi har også beboere med demens.

Vi arbejder hver dag for at give den bedst mulige tilværelse i ældrelivet. Beboerne har forskellige behov i hverdagen, og vi arbejder for at møde dem i deres initiativer samt skabe tryghed og struktur.

Hos os har vi et højt aktivitetsniveau, og vi følger arbejdsopgaverne til dørs. Hverdagen varierer meget, og der stilles derfor krav til godt samarbejde og tydelig kommunikation i kollegagruppen.

Vi tilbyder:

•   Individuelt tilrettelagt introduktion med mentorordning.
•   Kontinuerlig faglig kompetenceudvikling.
•   Engagerede og kompetente kollegaer med fokus på høj faglighed.
•   Fokus på psykologisk trivsel og et arbejdsmiljø med respekt for balancen mellem arbejde                          og privatliv.
•   Attraktiv sundhedsforsikring til alle fastansatte.
•   En aktiv personaleforening med arrangementer, der styrker kollegialt fællesskab.

I aftenvagten er I altid 3 på arbejde i hver afdeling. Det giver et stærkt fællesskab, gode samarbejdsrelationer og mulighed for at støtte hinanden i både faglige og praktiske opgaver.

Stillingen er på 28 timer pr. uge. Arbejdstiden ligger mellem kl. 15.00 og 23.00.

Der arbejdes i fast aftenvagt i 5-2 rul, med weekendvagt hver anden weekend i lige uger. Normperioderne kører i et fast 16 ugers rul. Der er mulighed for at holde fri/ferie op til 6 weekender om året.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning og dit CV via sikker mail – klik på ”Send en sikker mail” på vores hjemmeside www.provstegaardshjemmet.dk
Vi skal have din ansøgning og dit CV senest onsdag den 26. november 2025.

Vi forventer at holde samtaler mandag den 8. december 2025 mellem kl. 13.00 og 17.00. Indkaldelse sendes pr. mail.

Tiltrædelse snarest muligt.

Hvis du ikke hører fra os senest den 15. december 2025, er stillingen besat til anden side.

Mere information
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Aino Elmegaard Evaldsdatter på telefon 6316 9467 eller sygeplejefaglig leder Mette Dahlmann Larsen på telefon 5434 5320.
Du er også velkommen til at skrive til info@provstegaardshjemmet.dk.

Log ind