Faglig stærk konsulent til at implementere folkesundhedsloven

fuldtid
Faglig stærk konsulent til at implementere folkesundhedsloven
  • KL
  • Weidekampsgade 10, 2300 København

Motiveres du af styrke vidensdelingen på sundhedsområdet? Vil du være med til at gøre en forskel for kommunernes indsats på forebyggelsesområdet? Så er du måske vores nye kollega i KL's Center for Forebyggelse i Praksis!

Sundhedsreformen og den kommende folkesundhedslov sætter en ny ramme for at udvikle kommunernes opgaver med sundhedsfremme og forebyggelse. Vi søger derfor en konsulent/specialkonsulent til KL's Center for Forebyggelse i Praksis, der har til opgave at hjælpe kommunerne med at sikre høj faglig kvalitet og et solidt vidensgrundlag for forebyggelsesarbejdet. Vi søger en kollega med interesse for og erfaring med det kommunale forebyggelsesområde og for at arbejde meget 'ud af huset' i samarbejde med kommuner og videns- bolig- og civilsamfundsorganisationer.

Din hverdag i KL

Som ansat i Center for Forebyggelse i Praksis får du mulighed for at:
  • Understøtte kommunernes arbejde på forebyggelsesområdet bl.a. gennem rådgivning, sparring og videndeling på temadage, konferencer og lignende
  • Indgå i projekter eller samarbejder med fonde, vidensorganisationer og myndigheder mv.
  • Udvikle nye vidensbaserede kommunale forebyggelsesindsatser
  • Udarbejde sagsfremstillinger og varetage kommunernes interesser på forebyggelsesområdet
  • Blive en del af et team, hvor vi har en fælles samlet mission og hjælper hinanden på tværs

Om dig

Vi forventer, at du har en relevant kandidatuddannelse, fx indenfor folkesundhed eller samfundsvidenskab (fx cand.scient.san.publ., cand.scient.pol. eller lignende) og med mindst 3 års relevant erhvervserfaring.

Derudover har vi brug for dig, der:
  • Besidder en stærk faglighed og interesse for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet
  • Trives i en udadvendt funktion med undervisning og en bred kontaktflade til interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Har erfaring med projektledelse og/eller organisationsudvikling
  • Har stærke mundtlige og skriftlige formidlingsevner og kan formulere komplekse budskaber kort og præcist
  • Har erfaring med det kommunale opgaveområde - fx som udviklingskonsulent indenfor det kommunale sundheds-, kultur- eller skoleområde.
  • Kan navigere hjemmevant i en politisk styret organisation

Om os

Center for Forebyggelse i praksis er en enhed etableret i KL's Center for Sundhed og Ældre med henblik på at bidrage til at styrke folkesundheden ved at understøtte kommunernes arbejde med at sikre kvalitet og vidensbasering af forebyggelsesindsatsen gennem bl.a. temadage, webinarer, konferencer, læringsnet og rådgivning.

I Center for Sundhed og Ældre er vi ca. 35 medarbejdere, to teamledere og en kontorchef. Center for Forebyggelse i Praksis refererer til teamleder Allan Wessel.

I KL får du fra start både ansvar og gode muligheder for kompetenceudvikling. Her er et stærkt fagligt fællesskab og også mange sociale aktiviteter, her er fx mulighed for både yoga, vinklub og fredagssang.

Det praktiske

Send os din ansøgning og CV senest torsdag d.15. januar 2026. Vi håber på at kunne sige velkommen til vores nye kollega per 1. marts 2026.

Vi forventer at holde første runde samtaler onsdag d. 21. januar og anden samtale den 26. januar 2026.

Der vil forekomme en case som del af samtaleforløbet for, at vi kan se, hvordan du går til opgaven. En case vil typisk tage udgangspunkt i KL's hverdag og kan være omdrejningspunkt til en samtale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller skrive til teamleder Allan Wessel 50743461, alwe@kl.dk eller Lene Dørfler 20423079, ldf@kl.dk

Vi ser frem til at høre fra dig!

KL er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommunalbestyrelser i Danmark. KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger.

KL ser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en af vores styrker og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Kig forbi vores KL Karriereunivers og lær mere om os som arbejdsplads og medarbejdere. https://virtuel.kl.dk/karriereikl/index.html?lang=da#/scene/5367/5368

Log ind