Faglig stærk Afdelingsleder

fuldtid
Faglig stærk Afdelingsleder
Afdelingsleder til et dagtilbud i rivende udvikling – en stærk faglig leder der vil være med til at gøre en stor forskel for vores børn

Et meningsfuldt og givende arbejde hvor du selv er med til at præge din hverdag

Er du optaget af det gode børneliv og at skabe gode relationer? Vil du være en del af et anerkendende fagligt fællesskab, hvor du kan være med til at understøtte en høj kvalitet i Børnehuset Villa Kulla sammen med dagtilbudslederen og vores dygtige pædagoger og pædagogmedhjælpere? Så er det lige præcis dig som barselsvikar for vores souschef, vi er på udkig efter.

Når du starter i Villa Kulla, vil du opleve, at her:
  • skal børnene føle sig som en betydningsfuld del af fællesskabet.
  • er kerneopgaven, at skabe rammen for at hvert enkelt barn udvikler sig og oplever at føle sig kompetent med udgangspunkt i, at alle børn har et potentiale og en nysgerrighed, der gør dem i stand til at være deltagere i egen læring.
  • bliver du en del af et anerkendende fagligt arbejdsfællesskab, hvor det er åben dialog og kerneopgaven, der binder os sammen, og humoren der gør det hele lidt lettere.
  • er der plads til visioner, refleksioner, nysgerrighed og forskellighed, og vi lytter til dig.

Vi søger en barselsvikar for vores souschef, der vil være med til at fastholde den høje kvalitet i Villa Kullas pædagogiske praksis, og som samtidig har mod til at lede både børn og voksne i tæt samarbejde.

Om Villa Kulla

Vi arbejder i små og store grupper, både på egen stue og på tværs af stuer og afdelinger i lyse rum. Vi arbejder med tydelig organisering og vil gerne endnu længere med dette.

Vi har fokus på legen, læringsmiljøer og børnenes deltagelsesmuligheder i fællesskaber. Vi har stort fokus på sprog og ønsker at have endnu større fokus på dette, så her vil du skulle være en tydelig faglig leder i hverdagen.

Du vil få dagtilbudslederen of Souschef som din nærmeste sparringspartnere.

Dit fundament er pædagogikken

Vælg os hvis du:
  • er uddannet pædagog, og derfor har et solidt kendskab til, hvordan det er at arbejde i en daginstitution.
  • har modet og lysten til at gå fra at være pædagog til at komme tættere på at arbejde med ledelse.
  • reflekterer over pædagogisk praksis, drøfter og diskuterer pædagogik og ledelse, og du tror på, at det er sammen, vi udvikler os.
  • har en mening om det gode børneliv
  • er enig i, at ansvaret for relationen altid ligger hos den voksne og ikke barnet
  • har en nysgerrig og anerkendende tilgang ind i barnets perspektiver
  • kan rumme, at forældresamarbejde kan se ud på mange forskellige måder
  • har lyst til at indgå i et nyt arbejdsfællesskab hvor vidensdeling, åben dialog og nysgerrighed er i fokus

For personalet, er det vigtigt, at du er bevidst om dit pædagogiske ståsted og ansvar, og at du kan danne dig et overblik. Du har mod på at være med til at sætte kursen for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse i et respektfuldt samarbejde. Meget vigtig er, at du kan gå foran i den pædagogiske praksis.

For ledelsen er det vigtigt, at du er fagligt velfunderet, normkritisk og refleksiv i din tilgang til det pædagogiske arbejde og i dit samarbejde med alle, da vores vision er, at blive det bedste dagtilbud for alle børn med en høj faglig kvalitet i pædagogisk praksis og en ledelse, medarbejderne har tillid til.

Et fagligt stærk arbejdsfællesskab

Børnehuset Villa Kulla er en forholdsvis ny institution i to etager med tre vuggestuegrupper på 1. sal og tre børnehavegrupper i stueplan.
Vi er et børnehus i en rivende udvikling, der leder efter en afdelingsleder der har lyst til at udvikle og samskabe med os.
  • Ledelsesmæssigt viser vi gerne retningen og du skal have mod til at træde stien.
  • Vi har fokus på udviklingspotentialer, og at alle kan noget forskelligt som gør, at børnene bliver tilbudt et alsidigt læringsmiljø.
  • En ledelse, der lytter og som giver rum og plads til en reflekteret pædagogisk praksis, og som er tæt på praksis i dagligdagen ved at gå foran.
  • Dine timer bliver fordelt med faglig ledelse på stuerne samt 5-7 timers ledelsestid.
  • Fast sparring og refleksion med ledelsesteamet udover ledelestid.

Vi søger en afdelingsleder 37 timer om ugen. Fra d.1. december 2025

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte Carina Milo tlf. 36378781
Samtalerne vil blive afholdt løbende og stillingsopslaget vil blive fjernet når den rette kandidat er fundet. Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning, CV samt relevante bilag.

Vi ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund til at søge job hos os. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.

Nedenstående oplysninger er til internt brug og skal udfyldes.
Ansøgningsfrist:
24.10.2025
Ansættelsesdato:
1.12.2025
Medlemmer af ansættelsesudvalget:

Pædagogisk konsulent Sara Skovrup Thomsen, TR Alexandra M. L. Petrera og AMR Tine R. Thomsen
Adgang til stillingsopslaget (kun Opus brugere)
Sara Skovrup Thomsen cn32332@rk.dk , Alexandra M. L. Petrera cn27265@rk.dk Tine R. Thomsen cn30592@rk.dk
Leder:
Camilla Skjoldager cn30918@rk.dk
Organisationsenhedens navn:
Børnehuset Villa Kulla
Tilknyttet personalekonsulent fra Personale & Udvikling:

Ean-nr:
5798009068040
Antal ledige stillinger:
1
Kontrakttype (deltid/fuldtid):
37
Objektiv begrundelse:
Kun ved tidsbegrænsede ansættelser

Objektive kriterier:
  1. bestemt opgave
  2. bestemt begivenhed

Hvad lægger vi vægt på:
Tydelig faglighed, erfaring, robusthed og stabilitet

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

 

Log ind