Trinbrættet søger en faglig pædagogisk leder, der kan gå forrest i arbejdet med at skabe en ny profil for huset i tæt samarbejde med medarbejdere og forældre.
Om Trinbrættet
Trinbrættet er en integreret institution med seks børnegrupper – tre vuggestuer og tre børnehaver – beliggende i Rønne Nord. Vi har gode fysiske rammer med fællesrum, aktivitetsrum, køkken med frokostordning og to store legepladser. Rammerne giver rige muligheder for leg, læring og udvikling.
Vi søger en faglig pædagogisk leder, der kan være en tydelig, nærværende og handlekraftig frontfigur, og som kan understøtte vores medarbejdere, børn og forældre i en institution hvor inklusion og fællesskab er bærende værdier. Vi står over for at udvikle en ny faglig profil for huset, og vi søger en leder, der kan invitere medarbejdere og forældre ind i denne proces, skabe fælles retning og omsætte idéer til praksis.
Vi lægger vægt på, at du:
Om dig – den leder vi søger
Vi søger en leder, der er uddannet pædagog og har solid ledelseserfaring. Du har forståelse for proces- og netværksledelse og trives med at skabe udvikling i fællesskab. Du kommunikerer tydeligt og trygt, og du formår at skabe ro og retning – også når der er pres på.
Som leder i Trinbrættet skal du:
Du er fagligt stærk, har en dyb forståelse for børns udvikling og kan facilitere dialoger, der skaber klarhed, forventningsafstemning og fælles løsninger. Du arbejder systematisk med kvalitet og evaluering, og du værdsætter medarbejdernes faglighed, samtidig med at du tør udfordre praksis, når det gavner børn og læringsmiljøer.
Det særlige ved Trinbrættet
Om dagtilbud
Trinbrættet er organisatorisk forankret i dagtilbudsområdet, hvor du refererer til dagtilbudslederen. Dagtilbud består af 18 børnehuse, en specialinstitution, dagpleje, inklusions- og ressourceteam samt PAU-elever. Du bliver en del af et stort lederteam med stærkt tværgående samarbejde.
Vi arbejder med neuroaffektiv udviklingsforståelse og en anerkendende, inkluderende pædagogik. Der er fokus på løbende evaluering af ledelse, læring og læringsmiljøer, og vi anvender Hjernen og Hjertet som system til tidlig forebyggende indsats. Derudover bruges Acadre, Rollebaseret Indgang og Aula.
Hvis du ikke allerede har en lederuddannelse, forventes du at påbegynde en relevant uddannelse, når du har opnået kendskab til huset og dagtilbudsområdet. Som en del af din onboarding, får du tildelt en mentor, der hjælper dig godt i gang.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Som leder er du ansat uden højeste tjenestetid.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
Ansøgningsfrist
06-01-2026
Samtaletidspunkt
uge 2 og 3
Ansættelsesdato
01-03-2026
Kontaktperson
leder af Dagtilbud
Henrik Rømer Dich
56924325 / 30182320
Arbejdssted
Trinbrættet Rønne Nord
Gartnervangen 4, 3700 Rønne
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
Ledelse
I BRK har vi tre ledelsesværdier:
#Vi vil borgerne
#Vi sætter retning
#Vi leder sammen,
som er fælles pejlemærker for alle vores ledere.
Se ledelseskonceptet her