Faglig leder, nyoprettet stilling i Center for Rehabilitering og Forebyggelse i Gentofte Kommune
Har du en stærk faglig profil?
Brænder du for at understøtte faglighed på tværs af organisationen?
Kan du lede og implementere flere områder, sammen med os - samtidig?
Så er du måske vores nye faglige leder.
Du bliver ansvarlig for:
- Faglig ledelse på tværs af organisationen, hvor du sikrer høj kvalitet og sammenhæng i vores indsatser sammen med ledere, deres fagkoordinatorer og medarbejdere, du understøtter drift, især sammen med ledere og koordinatorer på de midlertidige pladser
- Uddannelsesområdet, prægraduat med fokus på læring, planlægning og koordinering, og personaleleder for vores 2 kliniske undervisere og ansvarlig oplæringsvejleder
- Implementering af opgaver i tæt samarbejde med kolleger, hvor du understøtter og driver faglige processer, f.eks. tilfredshedsundersøgelser, projektopgaver, audits mm, faglig sparringspartner for områdechef og ledergruppe for de tværgående udviklingspersoner
- Personaleledelse for implementeringsmedarbejdere og forebyggelsesenheden, hvor de faglige opgaver løses af en faglig koordinator, der arbejder efter delegation
Du bliver en del af en ledergruppe på 8 ledere med reference til områdechefen, som sammen har ansvaret for at sikre borgerforløb af høj kvalitet, medarbejder udvikling og hele kerneopgaven i Pleje og Sundhed.
Vi søger en faglig stærk og engageret leder, der:
- Er sygeplejerske med stærk klinisk baggrund og gerne uddannelse på master, eller kandidatniveau
- Har ledererfaring, gerne fra det kommunale område, og dokumenteret erfaring for sammenhæng, tværfaglighed og implementering
- Trives i en rolle, hvor du skal understøtte kollegaer, have fingeren på pulsen og lede medarbejdere
- Har gode samarbejdsevner, en helhedsorienteret tilgang til ledelse og mod på at være med til at skabe din fremtidige stilling
Du får:
- Et tværfagligt kollegaskab, hvor samarbejde og faglighed er i udvikling – ”sammen om ledelse”
- En medarbejdergruppe, der er engageret og passioneret for rehabilitering
- Mulighed for at sætte retning og udvikle kompetencer hos både dig selv og dine kollegaer
- Det ”nye”, ledelse og implementering og understøttelse organisationen på tværs
- Mulighed for at præge faglig retning og styrke indsatsen for borgerne gennem tværfaglige fællesskaber
- Mulighed for at få indflydelse på dine arbejdsrammer
I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der indenfor Social- og sundhedsområdet skal indhentes straffeattest.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er den 19. marts, og samtaler afholdes den 21. marts.
Er du nysgerrig eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte områdechef Lulu Wilenius telefon 23603376.
Om Rehabiliteringsområdet, Gentofte Kommune
Rehabiliteringsområdet er en del af Pleje og Sundhed i Gentofte Kommune. Pleje og Sundhed omfatter, udover Rehabiliteringsområdet, også Hjemmeplejen, Plejeboliger og Myndighed.
Rehabiliteringsområdet beskæftiger ca. 250 medarbejdere på Schioldannsvej, Center for Rehabilitering og Forebyggelse. Rehabiliteringsområdet består samlet af Ambulant genoptræning, Forebyggelsesenheden, afdelingen for Aflastning, afdeling for rehabilitering med Team Neuro og Team Multi og afdeling for Køkken og service og Administrationen.