Faglig koordinator til Integrationsområdet

fuldtid
Faglig koordinator til Integrationsområdet
  • Køge Kommune
  • Ølbycenter 53, 4600 Køge

Vil du være med til at sikre en god modtagelse af flygtninge og nye udenlandske borgere – og bane vejen til beskæftigelse og aktivt medborgerskab?

Center for Dansk og Integration (CDI) i Køge Kommune søger en faglig koordinator med en stærk faglig profil, gode relationelle kompetencer og lyst til at præge fremtidens integrationsindsats.

Du bliver faglig nøgleperson på et område, hvor vi arbejder helhedsorienteret med beskæftigelse, sprog, bolig og integration. Du får en central rolle i samlingen af vores Team Modtagelse og Team Myndighed (i alt 10 personer) og bliver ansvarlig for at sikre kvalitet og sammenhæng i opgaveløsningen på tværs af teams og indsatser.

En særlig vigtig opgave i den kommende tid er implementeringen af den nye lovgivning om arbejdspligt. Her bliver du ansvarlig for at sikre en fagligt velfunderet, praksisnær og meningsfuld implementering – både i samarbejde med kolleger, virksomheder og andre aktører.

Du vil desuden få en vigtig rolle i at omsætte CDI’s strategier om samskabelse og aktivt medborgerskab til konkrete indsatser og være med til at sikre, at borgerne oplever forløb, der giver mening og skaber muligheder.

Vi søger dig, der trives i spændingsfeltet mellem faglig fordybelse og koordination – og som motiveres af at skabe retning, tryghed og faglig sparring i en kompleks hverdag.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At fungere som faglig sparringspartner for kolleger – både individuelt og i grupper
  • At fordele og prioritere sager og sikre tydelige arbejdsgange
  • At implementere og forankre erfaringer fra vores traumeprojekt i praksis
  • At sikre høj kvalitet og helhedsorientering i sagsarbejdet - det er forventet, at du også selv har en mindre sagsstamme, så du holder dig ajour og praksisnær
  • At sikre implementering af ny lovgivning – særligt arbejdspligten – og udvikle praksisnære løsninger
  • At understøtte den daglige koordinering i det samlede team
  • At bidrage til kvalitetskontrol, dokumentation og løbende faglig udvikling
  • At samarbejde tæt med virksomhedskonsulenter, sprogskolen og øvrige aktører

Vi ser gerne, at du:

  • Har en relevant faglig baggrund og erfaring fra integrationsområdet
  • Har kendskab til beskæftigelsesrettet lovgivning og gerne også erfaring med modtagelse og boligplacering af flygtninge
  • Er relationelt stærk og kan skabe følgeskab gennem tydelig og tillidsfuld kommunikation
  • Har blik for helheder, arbejdsgange og struktur i komplekse forløb
  • Kan arbejde strategisk og bidrage til udvikling med afsæt i borgernes perspektiv
  • Har erfaring med facilitering og implementering af nye metoder eller lovgivning

Vi tilbyder:

  • En nøglerolle i en organisation, hvor medborgerskab, samskabelse og faglig kvalitet er i centrum
  • Et stærkt fagligt team med højt engagement
  • En arbejdsplads i bevægelse, hvor du kan være med til at forme din funktion
  • Indflydelse på det faglige og strategiske niveau i tæt samspil med ledelsen
  • Et anerkendende arbejdsmiljø med fleksibel arbejdstid

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn med udgangspunkt i dine kvalifikationer. Stillingen er på 37 timer ugentligt med opstart pr. 1. august 2025 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: Mandag den 23. juni 2025 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler: Afholdes d. 25. og 26. juni 2025

Har du spørgsmål til stillingen?
Kontakt centerleder Anne Kirstine Nøhr på mail anne.noehr@koege.dk

Log ind