Faglig stærk konsulent, der brænder for udvikling af dagtilbudsområdet samt pædagogiske tilsyn
Vi søger pr. 1. august en dygtig og selvstændig konsulent, med indgående kendskab til dagtilbudsområdet og gerne med erfaring i at gennemføre og udvikle pædagogiske tilsyn. Hvis det er dig, er vi måske din nye arbejdsplads.
Om stillingen
I Syddjurs Kommune får du en central rolle i arbejdet med at udvikle kvaliteten i vores dagtilbud og implementere en ny, ambitiøs tilsynsmodel. Stillingen kombinerer konsulentarbejde, faglig udvikling og politisk betjening – og du får en unik mulighed for at præge både struktur og indhold i samarbejde med både chef, ledere og medarbejdere.
Du bliver en del af Sekretariatet for Sundhed og Dannelse – en faglig stærk afdeling med stor viden og høj trivsel. Her får du både dygtige kolleger, der hjælper hinanden og en stor grad af frihed i tilrettelæggelsen af dit arbejde. Der er højt til loftet og smil på læben.
Du refererer til sekretariatschefen og vil få opgaver tæt koblet til Chef for Børn og Læring og øvrig ledelse på dagtilbudsområdet.
I stillingen vil du typisk arbejde med flere opgaver og projekter samtidig på tværs af fagområderne i Sundhed og Dannelse
Dine primære opgaver
Hvem er du ?
Vi søger en faglig stærk konsulent med solid erfaring fra dagtilbudsområdet og stærke kompetencer inden for tilsyn, udvikling og ledelsesunderstøttelse. Du evner både at se det store perspektiv og få ting til at ske i praksis.
Vi forventer, at du:
Vi tilbyder dig
Dit arbejdssted vil være administrationsbygningen i Ebeltoft. Som en del af opgaverne, vil du skulle på tilsyn i vores daginstitutioner og have et tæt samarbejde med samarbejdspartere i administrationsbygningen i Hornslet . Du vil blive ansat i Sekretariatet Sundhed og Dannelse, som dækker over to store fagområder: Børn og Læring samt Sundhed og Ældre. Børn og Læring varetager opgaver inden for dagtilbud, skoler, Ungdomsskole og PPR, mens Sundhed og Ældre har ansvar for hjemmepleje, sygepleje, plejehjem, sundhedsområdet, visitation og hjælpemidler m.m.
Løn og ansættelse
Stillingen er på 37 timer pr. uge og ønskes besat pr. august 2025.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Gyldigt kørekort er en nødvendighed, og der vil blive indhentet straffeattest ved evt. ansættelse.
Sådan søger du
Send din motiverede ansøgning, CV samt relevante bilag senest 15. juni 2025
Samtaler forventes afholdt fredag den 20. juni og eventuelt 2. samtale den 23. juni.
Har du spørgsmål, så kontakt sekretariatschef Anne Line Bjerregaard – send en SMS på 20514915, og du vil blive ringet op.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.