fuldtid
Faglærer til undervisning på elektronikuddannelse og flymenkaniker grunduddannelsen ved Forsvarets Flytekniske uddannelseseskadrille 562
Manchet:
Vil du være med til at efteruddanne elektronikfagteknikere og undervise flymekanikerelever på et højt fagligt niveau. Så har Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste brug for dig.
Om os:
Forsvarets Flytekniske Uddannelseseskadrille gennemfører flyteknisk grunduddannelse, alle typeuddannelser på helikoptere og T17, samt andre flytekniske kurser og uddannelser. Tilsammen har vi en portefølje på mere end 70 forskellige kurser. Alle uddannelser skal leve op til krav fra EASA, DKMAR, MATINS eller lignende, afhængigt af det tekniske behov og niveau.
Vi er en uddannelseseskadrille med 40 faste medarbejdere. Vi sætter en ære i at uddanne og udvikle vores kursister til et solidt vidensniveau. Vi tilsikrer, at vores uddannelser er tidssvarende, samt på et højt fagligt og pædagogisk niveau. Vi har en uformel omgangstone, hvor der er plads til humor og personlighed. FFU søger hele tiden at tilpasse sig efterspørgsel og den generelle udvikling. Derfor er eskadrillen et meget spændende sted, som hele tiden er i en forandring og med et blik imod fremtiden.
Om stillingen:
Du møder et spændende job som faglærer ved elektronikefteruddannelsen, hvor du selv har indflydelse på jobindholdet samt gode muligheder for faglig, pædagogisk og personlig udvikling. Du bliver en aktiv del af planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisningen i samarbejde med kursusleder elektronik. Såfremt du har bredere flyteknisk erfaring vil dette også kunne sættes i spil.
Kerneopgaverne i stillingen er undervisning og sagsbehandling inden for dit fagområde, samt opgaver der relaterer sig hertil, herunder eksaminer og prøver.
Du kommer til at forberede, gennemføre og kontrollere undervisningen primært inden for elektronik og elektronikfagtekniske fag.
I perioder hvor du ikke underviser vil der være rig mulighed for at forberede dig. Arbejdstiden ligger inden for normal arbejdstid, og der er plads til hjemmearbejdsdage. Stillingen er præget af at tilbyde meget frie rammer.
Du får i stillingen den nødvendig efteruddannelse, samt gode muligheder for personlig udvikling i samarbejde med nærmeste leder.
Om dig:
Vi forventer, at du er uddannet med svendebrev som elektronikfagtekniker eller tilsvarende.
Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med og evner indenfor formidling af tekniske emner, da det vil være en stor del af din hverdag.
Du skal have praktisk erfaring fra det tekniske miljø på elektronikområdet. Du trænes i vores interne procedurer og bliver instrueret i undervisningsmaterialer og andet efter behov.
Vi forventer, at du med en kortere oplæringsperiode kan undervise i mindre omfang. Der laves i samarbejde med dig en plan for at få dig undervisningsfagligt op til standard. Vi forcerer det ikke, men skal selvfølgelig have dig på banen. Vi kan endvidere tilbyde kortere kurser, i praktisk undervisning i regi af forsvaret.
Du skal have lyst til at undervise og udvikle uddannelserne til gavn for Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Flyvevåbnet og Forsvaret.
Du skal kunne gå foran, som det gode eksempel på en elektronikfagtekniker og derved bidrage til kursisternes udvikling ved tydeligt at praktisere dine værdier.
Som underviser vil du møde positive, engagerede og videbegærlige kursister i undervisningslokalet mange dage om året, så det er essentielt, at du som underviser kan skabe et positivt læringsmiljø, hvor det er dig, der har overblikket.
Det er ønskeligt, at du har kendskab til gældende DKMAR 147/66 regelsæt, men ikke et krav, da du vil gennemgå faggruppens interne træning. Faglig sparring er en fast del af kulturen.
Ansættelsesvilkår:
Bemærk stillingen er slået op militært og civilt
Som civil vil du blive ansat efter gældende cirkulære om aftale om løn- og ansættelsesvilkår for Forsvarets civile faglærere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i
internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende,
fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder Elektronik, Claus Schnor Hermann på telefon 5164 5535 eller Næstkommanderende Kaptajn Martin Hulgaard på telefon 6161 2934.
Har du spørgsmål til civil løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent June Bastholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 3266 5470.
Ansøgningsfristen er den 8. august 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter, med ansættelse snarest muligt herefter.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor
opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består en Vedligeholdelsesdivision med af seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste. Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.