Faglærer til GF2 på boligmontering (møbelpolstre) og møbelsnedker
fuldtid
Faglærer til GF2 på boligmontering (møbelpolstre) og møbelsnedker
NEXT Uddannelse København
Tæbyvej 65, 2610 Rødovre
Er du uddannet møbelpolstrer og har du lyst til at lære fra dig og undervise vores elever inden for området? Så er det måske dig vi søger! Vi søger lige nu en erfaringsrig og nysgerrig faglærer til at indgå i et lille team omkring vores grundforløb. Stillingen er tilknyttet vores afdeling i Rødovre.
Hvem er vi? Du bliver en del af snedkerafdelingen og får 25 kolleger fordelt på vores afdelinger på Nørrebro og i Rødovre. Afdelingen består af en alsidig og dedikeret sammensætning af faglærere, der besidder alle fagligheder inden for snedkerfaget. Vi er en meget rummelig afdeling, hvor vi vægter faglighed og samarbejde højt, men vi stræber os også efter, at vi skal have det sjovt, når vi går på arbejde. Undervisningen foregår i et åbent læringsmiljø, hvor arbejde i teams er i højsædet. Derfor vil der være adgang til sparring hos dygtige kollegaer. Primære arbejdsopgaver Din primære opgave er at undervise på vores GF2-hold inden for boligmontering og møbelsnedkeri. Herunder er dine opgaver:
at gennemføre optagelsessamtaler med kommende elever
planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisningsforløb
deltagelse i møder og samarbejde med kolleger om udvikling af undervisningen
undervisning i alt fra fagområder som tegneundervisning til klassisk polstring og relaterede håndværksdiscipliner.
Vi søger en profil, som
er uddannet møbelpolstrer og meget gerne møbelsnedker og har mindst 5 års relevant erhvervserfaring
erfaring med at tegne i AutoCAD og SolidWorks
har et højt fagligt engagement, er stolt af sit fag og vil gerne være blandt de bedste
har en anerkendende tilgang og gennemslagskraft i mødet med eleverne samt gode kommunikationsevner
er omstillingsparat og både god til at arbejde i et team samt selvstændigt
Almene kvalifikationer Du har almene kvalifikationer, der svarer til niveauet på en erhvervsgymnasial uddannelse (f.eks. Dansk A og Samfundsfag C) eller sørger selv for, at de er erhvervet inden for tre år efter ansættelsen. Ansøgere uden læreruddannelse eller lignende skal gennemgå en diplomuddannelse i erhvervspædagogik, som NEXT betaler.
Ansættelsesvilkår Stillingen er på fuldtid og placeret i Rødovre. Du bliver ansat på tjenestemandslignende vilkår med mulighed for tillæg, herunder pensionsordning på 18 pct. Vi håber, at du kan starte d. 05.01.2026 eller snarest muligt. Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Ansøgning og kontakt Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig. Vi holder løbende ansættelsessamtaler. Du er velkommen til at kontakte uddannelsesleder Sidsel Feldstedt på tlf. 23840683 eller mail sif@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Om NEXT NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser. NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.