Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Faglærer søges til Struktøruddannelsen på NEG Audebo
NEG Audebo er en del af Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser - NEG. Struktøruddannelsen i NEG Audebo søger en engageret kollega, med lyst til at undervise og formidle struktørfaget. Du er sikkert faglært anlægs- eller bygningsstruktør, eller måske har du en anden relevant videregående uddannelse inden for området.
Der er brug for mange flere faglærte, ikke mindst anlægs- og bygningsstruktører, og derfor er det vigtigt, at du har lyst og brænder for at undervise og skabe motivation og læring til struktørfagets næste generation.
De primære opgaver vil ligge inden for erhvervsuddannelsen, men undervisning på AMU vil også kunne komme i spil, ligesom du vil komme til at indgå i udviklingen af vores kompetencer og undervisningsmaterialer samt udviklingsprojekter. Herudover opfølgning på vores evalueringer, så vi hele tiden udvikler struktøruddannelserne og faget bedst muligt
Har du undervisningserfaring og/eller erfaring med rekruttering af elever er det en fordel, men vigtigst er det, at du har lyst til at lære fra dig, så skal vi nok sørge for, at du får de fornødne pædagogiske kompetencer. Du bliver en del af et erfarent faglærerteam, så der er god mulighed for oplæring.
Profil
Vi forventer, at du:
• Er samarbejdsorientereret- glad for at arbejde i teams- er en holdspiller.
• Har beskæftiget dig med relevante områder inden for Bygge- og Anlæg
• Kan lide at formidle og lære fra dig
• Kan lide at arbejde med mennesker og kan rumme forskelligheder
• Har kendskab til brug af IT – og gerne Auto-cad
• Er en god rollemodel for vores kursister og elever
Ansættelsesvilkår
Vi søger en ny kollega i en fast stilling, 37 timer om ugen. Tiltrædelse snarest.
Har du spørgsmål, eller har lyst til at komme op til en kop kaffe, snak og se skolen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Line Lenskjold Lyngkilde, tlf. 21301141 eller pr. mail: lly@neg.dk.
Ansøgning
Send ansøgning, cv, uddannelsesbeviser og relevante bilag via ansøgerlinket her: https://apps.hrmeasy.dk/NEG/hrmeasy_recruit_neg.nsf/Jobapply?openform&parentid=DCA913E2651FA146C1258C53003436B0
Ansøgningsfrist er fredag d. 4. april kl. 12.00
Samtaler forventes afholdt i uge 15 og 17.
NEG Audebo ligger naturskønt, lige nord for Holbæk, og udbyder både EUD uddannelser og AMU kurser. Vi har eget skolehjem og er 43 dedikerede og engagerede kollegaer, som sætter arbejdsglæde og faglig stolthed meget højt.
Du kan læse mere om os på www.neg.dk