Kunne du tænke dig at være med til at uddanne Søværnets specialister, hvor både teori og praksis skal spille sammen?
Interesserer du dig for komplicerede systemer og administration? Så er du måske vores nye faglærer.
Om os Faggruppe Communication and Information Systems (CIS) er en del af Uddannelsessektionen ved Center for Taktik i Frederikshavn. Vi har ansvaret for at uddanne Søværnets personale inden for radio-, operativ- og taktisk/visuel kommunikation, krypto og Link systemer.
Vores opgaver spænder fra grundlæggende uddannelser til videregående kurser for officerer og befalingsmænd.
Vi er otte medarbejdere, der alle brænder for at levere undervisning på højt fagligt niveau og udvikle fremtidens søkrigere. Hos os er samarbejde, faglig sparring og en uformel omgangstone centrale værdier, og du vil blive en del af et dynamisk team, hvor vi sammen løfter uddannelsesopgaven.
Om stillingen Du vil få ansvaret for TAC kryptobeholdning samt undervisning i kryptografi og systemer for Forsvarets personel.
Derudover vil du få ansvar for opdatering og udvikling af kurser inden for dit fagområde, jf. kvalifikationsrammen for livslang læring.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Varetage TAC kryptobeholdning
- Planlægge, tilrettelægge og gennemføre undervisning
- Evaluere kursister og give feedback, der styrker deres forståelse inden for området
- Udvikling af kurser inden for fagområdet i samarbejde med Føringsstøtteregimentet
- Omsætte nationale- og NATO-doktriner og -procedurer til forståelig praksis
- Kursusleder for udpegede kurser
- Støtte faggruppens andre undervisere i deres kursusområder.
Vi har kontorfaciliteter på Holmen, mens primære undervisningsfaciliteter ligger i Frederikshavn. Du kan derfor selv vælge, om du ønsker at få fast tjenestested i Frederikshavn eller København.
Der skal dog påregnes en del tilstedeværelse i Frederikshavn i forbindelse med undervisning og varetagelse af krypto account; lige som der vil være rejseaktivitet til Holmen, hvis du er bosat i Frederikshavn.
Om dig Det er en fordel, hvis du er uddannet kryptokustode samt har erfaring med undervisning. Erfaring fra Forsvaret og militære procedurer er en fordel, men ikke et krav, da vi nok skal sørge for den nødvendig oplæring.
Vi søger dig der:
- Motiveres ved at skabe positiv dialog og dele din viden med andre
- Aktivt søger at styrke og udvikle din faglighed
- Du er struktureret samt følger procedurer og opgaver til dørs.
- Der bidrager til et godt samarbejde i faggruppen og trives i et miljø, hvor både faglighed og humor er i højsædet.
Vi tilbyder - Et spændende job med stor indflydelse på uddannelsen af Søværnets personale
- Et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, samarbejde og kollegial støtte
- Mulighed for både faglig og personlig udvikling
- En hverdag med varierende opgaver, hvor du både underviser, udvikler og forbereder
Det primære undervisningssted er Center for Taktik i Frederikshavn. I perioder, hvor fysisk tilstedeværelse ikke er påkrævet, vil der være mulighed for at arbejde fra hjemmet.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Skatteministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Uddannelsesforbundet for Forsvarets Civile Faglærere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Frederikshavn eller København.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmelig og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte premierløjtnant Dag Munkstrøm på mail
4E-TAC-UD502@mil.dk eller på telefon 7285 5363.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.
Ansøgningsfristen er 31. december 2025 og vi forventer at holde samtaler umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Søværnskommandoen
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Operations- og Planlægningsdivisionen, samt et Ledelsessekretariat. Derudover er Søværnets Center for Dataanalyse og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.