Fagkonsulent - Infrastruktur

fuldtid
Fagkonsulent - Infrastruktur
  • HH Consult ApS
  • . 1, 3400

På vegne af en offentlig bygherre inden for national infrastruktur søger HH Consult en erfaren fagtilsynskonsulent til et større vej- og anlægsprojekt på Sjælland. Opgaven omfatter teknisk tilsyn og opfølgning på entrepriser inden for jordarbejde, afvanding, belægning og vejudstyr samt koordinering med entreprenører og projektorganisationen.

Du bliver en del af projektets tilsynsorganisation og vil arbejde tæt sammen med entrepriseleder, entreprenører og øvrige interessenter for at sikre kvalitet, fremdrift og korrekt dokumentation i projektet.

Lokation: Hillerød / Hedehusene, Danmark Start: 4. maj 2026 Varighed: Frem til 31. december 2028 Arbejdstid: 37 timer pr. uge (fuld tid) Rejseaktivitet: Begrænset - primært tilstedeværelse på projektkontor og byggeplads

Arbejdsopgaver

  • Udføre fagtilsyn på anlægsarbejder inden for jord, afvanding, belægning, vejudstyr og mindre bygværker
  • Sikre materiale- og mængdekontrol samt opgørelse af udført arbejde ved aconto-begæringer
  • Gennemgå og kontrollere entreprenørens kvalitetsdokumentation
  • Deltage i byggemøder og udarbejde mødereferater
  • Bidrage til løbende økonomiopfølgning på entrepriser
  • Bidrage til kontraktopfølgning og håndtering af entrepriseretlige forhold
  • Koordinere med lodsejere, ledningsejere og øvrige interessenter
  • Medvirke ved afleveringsforretninger
  • Bidrage til sikker trafikafvikling og god anlægslogistik under udførelsen

Din profil

Uddannelse

  • Ingeniør, bygningskonstruktør, byggetekniker, arkitekt eller tilsvarende teknisk baggrund. 
  • En håndværksmæssig baggrund kombineret med relevant erfaring kan også være relevant.

Erfaring

  • Minimum 10 års erfaring med bygge- eller anlægstilsyn
  • Erfaring med entreprisekontrakter og kontraktopfølgning
  • Erfaring med vej- og anlægsprojekter samt tilsyn på hovedentrepriser
  • Kendskab til entrepriseret og håndtering af tvister
  • Erfaring med trafikafvikling, anlægslogistik og entreprenørens tidsplaner

Kompetencer

  • Struktureret og selvstændig i opgaveløsningen
  • Evne til at arbejde med flere tekniske fagdiscipliner samtidigt
  • Gode samarbejdsevner og evne til at indgå i projektteams
  • Dansk i skrift og tale samt engelsk på samtaleniveau
  • Kursus i "Vejen som arbejdsplads", trin 2, eller villighed til at gennemføre det

Ansøg nu!

Hvis du matcher kravene og er klar til din næste udfordring, vil vi meget gerne høre fra dig. Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os via oplysningerne på siden.

Om HH Consult Med over 40 års erfaring specialiserer HH Consult sig i at matche tekniske specialister med projekter verden over. Vi giver vores konsulenter et solidt fundament ved at håndtere alle administrative opgaver, så du kan fokusere på at levere resultater. Læs mere om os her: https://www.hh-consult.dk/

Log ind