Fagforeningen DM søger to konsulenter, der kan yde kompetent juridisk rådgivning

fuldtid
Fagforeningen DM søger to konsulenter, der kan yde kompetent juridisk rådgivning
  • DM
  • Peter Bangs Vej, 30, 2000 Frederiksberg

Er du god til ansættelsesret og kollektiv arbejdsret? Vil du have et job med solid jura, spændende rådgivningssamtaler og gode arbejdsvilkår? Så er det måske dig, vi søger til en af vores to barselsvikariater! 

DM er en fagforening for akademikere, og vi søger lige nu to nye kollegaer, der vil arbejde med at sikre vores medlemmer de bedst mulige løn- og arbejdsvilkår bl.a. ved at yde kompetent rådgivning, samt varetage sagsbehandling indenfor det offentlige og det private område. 

Som konsulent bliver du en del af enten Team Offentlig eller Team Privat i vores afdeling Forhandling og Rådgivning, der har medarbejdere både i Aarhus og på Frederiksberg. 

Vi er ca. 50 kollegaer fordelt på 3 teams, der varetager DM’s medlemssager om arbejds-og ansættelsesret. 

To barselsvikariater til to skarpe konsulenter

I stillingen hos Team Offentlig vil dine opgaver bl.a. være:

  • Sagsbehandling indenfor overenskomster og ansættelsesret
  • Rådgivning af DMs medlemmer og tillidsrepræsentanter om ansættelsesmæssige, overenskomstmæssige og arbejdsretlige forhold

Vi søger en akademiker, der har nogle års erfaring i arbejds- og ansættelsesret, herunder juridisk sagsbehandling og rådgivning.

Stillingen er et barselsvikariat og estimeres til at vare 12 måneder med mulighed for forlængelse. 

I stillingen hos Team Privat vil dine opgaver bl.a. være:

  • Juridisk sagsbehandling indenfor arbejds- og ansættelsesretten
  • Rådgivning af DMs medlemmer og tillidsrepræsentanter om ansættelsesmæssige, overenskomstmæssige og arbejdsretlige forhold

Vi søger en relativt nyuddannet jurist, som har erfaring med juridisk sagsbehandling samt rådgivning. Det er en fordel, hvis du har arbejdet i en faglig organisation, arbejdsgiverforening, HR-afdeling eller lignende – men det er ikke en forudsætning. Vi forestiller os, at du har 1-2 års relevant erfaring.

Stillingen er et barselsvikariat og estimeres til at vare 10 måneder. 

Vi tilbyder: Faglig udvikling, gode rammeforhold og skønne kollegaer 

I DM får du et udfordrende job på en arbejdsplads i bevægelse og med medlemsvækst. Vi sørger for, at du får en god introduktion til dine nye arbejdsopgaver og til DM som arbejdsplads. 

Stillingerne er på 37 timer om ugen og ønskes besat hurtigst muligt.

Vi tilbyder gode løn- og ansættelsesvilkår efter intern overenskomst.

Dit tjenestested vil være på Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg.

Kontakt

Vil du vide mere om stillingen hos Team Offentlig er du velkommen til at kontakte teamchef Minna Melgaard på tlf.: 38156616/mail: mim@dm.dk 

Vil du vide mere om stillingen hos Team Privat er du velkommen til at kontakte teamchef Tina Andersen på tlf.: 38156651/mail: tia@dm.dk 

Vil du vide mere om forholdene som ansat i DM, kan du kontakte tillidsrepræsentant Annette Schmidt Højby på telefon 38 15 67 27 eller på: anh@dm.dk 

Ansøgning 

Send din ansøgning og dit CV til os på nedenstående link senest d. 24. september. 2025.

Du må gerne markere, om du særligt søger den ene stilling eller den anden. 

DM opfatter mangfoldighed som et aktiv. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, funktionsnedsættelse, religion eller alder.

For at være med til at sikre en retfærdig rekrutteringsproces og minimere bias, bedes du undlade at tilføje et billede i dit CV eller ansøgning. Vi vil også bede dig om ikke at notere din alder eller fødselsdato.

Om DM 

DM er en fagforening med mere end 80.000 medlemmer på det akademiske arbejdsmarked. DM arbejder for et samfund, der muliggør et bæredygtigt arbejdsliv, og for at sikre de bedste løn- og arbejdsvilkår og et stærkt fagligt handlerum for medlemmerne.

Log ind