Fagansvarlig til Division for Genbrug hos Nordværk (Aalborg)

fuldtid
Fagansvarlig til Division for Genbrug hos Nordværk (Aalborg)
  • Nordværk I/S, Aalborg
  • Troensevej 2, 9220 Aalborg
Er du klar til en hverdag tæt på driften – med stor indflydelse på kvaliteten af vores arbejde?

Brænder du for drift, struktur og samarbejde? Og kan du se dig selv som bindeled mellem ledelsen og driften på Aalborgs genbrugspladser, med fingeren solidt på pulsen i hverdagen?

Så er det dig, vi mangler.

Som fagansvarlig i Aalborg bliver du en central del af Division for Genbrug. Du får et tæt samarbejde med ledelsen, medarbejdere på Genbrugspladserne og et stærkt netværk af kolleger og samarbejdspartnere. Din rolle er at understøtte driften, sikre kvalitet i opgaveløsningen og bidrage til løbende udvikling af området – både fagligt, teknisk og organisatorisk.



Om jobbet
Du får en vigtig rolle i at bidrage til en stabil, effektiv og sikker drift af de seks genbrugspladser i Aalborg Kommune. Din hverdag bliver varieret og kombinerer både driftsopgaver, opfølgning, koordinering og faglig sparring tæt på medarbejderne.

Der vil være perioder med højt aktivitetsniveau, hvor det er afgørende, at du kan bevare overblikket, prioritere opgaverne og sikre, at driften fungerer stabilt. Samtidig bliver du en central del af opbygningen og vedligeholdelsen af et stærkt internt og eksternt netværk, som understøtter samarbejdet og den daglige drift.

Du bliver en del af sjakbajsforum, hvor du sammen med sjakbajserne fra de seks pladser og afdelingsledelsen er med til at kvalificere vigtige fokuspunkter og skabe grundlag for optimeringsprocesser og fælles arbejdsgange. Derudover giver du løbende input til den tværgående fagansvarlige i divisionen, så fælles retningslinjer og udvikling bygger på konkrete erfaringer fra driften i Aalborg.

Det skal være sjovt at gå på arbejde og trivsel er et af vores fokuspunkter. Derfor bliver en af dine opgaver også at bidrage til et godt og tillidsfuldt arbejdsmiljø, hvor Nordværks værdier om samarbejde, ordentlighed, faglighed og bæredygtighed er en naturlig del af hverdagen.



Dine primære opgaver vil bl.a. være:

  • Faglig og teknisk support til genbrugspladserne i Aalborg
    Løbende opfølgning i driften, sparring med medarbejdere og fokus på sikker, stabil og effektiv drift.
  • Tæt samarbejde med ledelsen
    Driftsopfølgning, sparring om udfordringer og prioritering af indsatsområder.
  • Indgå aktivt i sjakbajsforum
    Bidrage til faglig koordinering, fælles løsninger og optimering af driftsprocesser.
  • Koordinerende samarbejde med tværgående fagansvarlig i divisionen
    Levere fagligt input og observationer fra daglig drift i Aalborg.
  • Bidrage med input til procedurer og driftsstandarder
    Du leverer faglige perspektiver fra driften – mens Intern Support udarbejder og opdaterer dokumentationen.
  • Bidrage til kompetenceudviklingsarbejdet
    Planlægge og koordinere relevante kompetenceløft, efteruddannelse og læringsinitiativer i samarbejde med intern support.


Om dig
Vi ønsker en kollega med en relevant uddannelses- eller erhvervsmæssig baggrund, og som har erfaring fra drift, teknisk support, affaldsområdet eller et beslægtet felt. Det vigtigste er, at du arbejder struktureret, er kvalitetsbevidst og trives med at være tæt på driften og medarbejderne.

Du er god til at kommunikere, opbygge relationer og skabe sammenhæng i en hverdag, hvor mange aktører skal spille sammen. Du arbejder selvstændigt, tager ansvar og bevarer overblikket – også når tempoet er højt.

Vi ønsker en faglig profil, der:

  • Har erfaring eller indsigt i drift, tekniske arbejdsgange og logistik
  • Arbejder struktureret og følger opgaver til dørs
  • Trives med både praktiske driftsopgaver og administrative opgaver
  • Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere klart i hverdagen
  • Forstår vigtigheden af ensartet, effektiv og sikker drift
  • Kan bevare ro og overblik i pressede perioder
Vi ønsker desuden, at du:

  • Har en relevant uddannelsesmæssig eller erhvervsmæssig baggrund inden for drift, teknik, service eller lignende
  • Har gode IT-kompetencer, særligt i Office 365
  • Har erfaring med tværfagligt samarbejde (en fordel, ikke et krav)
  • Kommunikerer tydeligt – både mundtligt og skriftligt
  • Har kørekort (kategori B) og egen bil
Hvad kan vi kan tilbyde:
Du vil opleve, at det aldrig bliver kedeligt at arbejde med affald. Vi arbejder for et bedre miljø, og de seneste år har vi implementeret en række politisk bestemte affaldsordninger og øget graden af genanvendelse og genbrug. De kommende år bliver lige så spændende og udfordrende, og du får rig mulighed for at sætte dit aftryk på udviklingen.

Nordjyllands Ressourcepark kommer til at fylde en væsentlig del af porteføljen, hvor du får en central rolle i faglig koordinering og i udviklingen af gode arbejdsgange i den daglige drift.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger, hvor samarbejde, faglighed, arbejdsmiljø og udvikling er en naturlig del af hverdagen.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst

Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og der skal forventes arbejde i weekender og helligdage efter nærmere aftale.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for genbrugspladserne Aalborg kommune; Michael Falk Lange på telefon; 2074 4509 eller mail; mfl@nordvaerk.dk.

Ansættelse pr. 1. marts 2023 . Ansøgningsfrist: 15. januar.

Der er to samtalerunder, og vi forventer at afholde første runde af samtaler den 21. januar. og andensamtaler den 26. januar. Kandidater til 2. samtale vil få udarbejdet en personprofil samt evt. forberedelse af en case forud for samtalen

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.

Nordværk I/S
Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 600 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/

Log ind