fuldtid
Færdselsstyrelsen søger medarbejder med stor interesse for køretøjer og grøn omstilling - til team Klima og ny mobilitet
Har du en interesse for, hvordan digitalisering kan effektivisere vores arbejdsgange, og hvordan data kan give os nye indsigter? Er du fascineret af nye mobilitetsløsninger fx grøn omstilling af tung transport, udrulning af ladeinfrastruktur og selvkørende biler – og banker dit hjerte lidt højere, når der bliver talt om køretøjer? Så er du måske den kollega, vi leder efter!
Hvem er vi?
I Færdselsstyrelsen arbejder vi målrettet for at udvikle en transportsektor, der er både sikker, effektiv og bæredygtig. Vores kontor spiller en central rolle i at realisere de politiske klimaambitioner inden for transport, og vi er i fuld gang med at tackle fremtidens udfordringer.
I vores team, Klima og ny mobilitet, arbejder vi med projekter, der ændrer måden, vi transporterer os på – fra små motoriserede køretøjer til store elektriske lastbiler og selvkørende teknologier. Vi er ambitiøse, innovative og i stand til at samarbejde på tværs af faggrænser, og vi har brug for en teknisk kompetent kollega til at hjælpe os med at navigere i en tiltagende digital fremtid.
Hvilke opgaver forestiller vi os, du skal bidrage til:
Som vores nye kollega vil du blandt andet:
• Arbejde med at udvikle rammerne for grønne og innovative mobilitetsløsninger
• Hjælpe os med i højere grad at inddrage data i voes opgaveløsning
• Støtte op om lovgivningsarbejde og teknisk regulering af nye køretøjer og mobilitetsløsninger
• Formidle teknisk komplekse emner på en letforståelig måde til både interne og eksterne interessenter
• Arbejde tæt sammen med både interne og eksterne aktører, herunder andre myndigheder og transportbranchen
Hvem er du?
Vi søger en kollega med teknisk forståelse og analytiske færdigheder, der har lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem teknologi, digitalisering og lovgivning.
Din baggrund kan være alsidig – måske har du en køretøjsfaglig baggrund, er tekniker, ingeniør, eller har en relevant uddannelse inden for det samfundsfaglige område. Det vigtigste for os er, at du har en god teknisk forståelse, et digitalt mindset og er nysgerrig på lovgivningsmæssige aspekter ift. mobilitet og køretøjer.
Vi forestiller os, at du:
• Har arbejdet indenfor transportsektoren eller relaterede områder
• Er vant til at arbejde med komplekse tekniske problemstillinger og regulering
• Er nysgerrig og innovativ – og trives med at tage initiativ
• Er god til at samarbejde og kan kommunikere tekniske emner klart og præcist både skriftligt og mundtligt, gerne også på engelsk
• Er fleksibel og kan arbejde selvstændigt såvel som i teams
Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder et spændende job i en ambitiøs, politisk organisation, hvor du får mulighed for at være med til at præge udviklingen af fremtidens transportløsninger. Vi er et team, hvor vi skaber plads til både faglig sparring, et godt socialt fællesskab og der er god mulighed for faglig udvikling
Tjenestestedet er i Ribe, men som en moderne arbejdsplads har vi aftaler om hjemmearbejde, så du kan skabe den rette balance mellem dit arbejds- og fritidsliv. Stillingen er en fast fuldtidsstilling, og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Hvordan ansøger du?
Har vi vakt din nysgerrighed, så send din ansøgning og CV via vores rekrutteringsportal senest den 7. marts 2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 11.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamleder Christine Schoop Gärtner på sms 4187 1799, så ringer hun dig op.
Færdselsstyrelsen er en arbejdsplads, der vægter mangfoldighed og ligestilling. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge, uanset baggrund. Kom og vær med til at skabe en grønnere fremtid – vi lover, det bliver en køretur værd!
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.