Fængselsbetjent

fuldtid
Fængselsbetjent
  • DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN
  • Strandgade 100, 1401 København K

Ønsker du et spændende arbejde, hvor du kan være med til at gøre en forskel? Danmarks fængsler søger nu fængselstbetjente til bemandingen i de danske fængsler.

Som fængselsbetjent er det din opgave at opretholde rammerne om en sikker og forudsigelig hverdag for de indsatte i de danske fænglser og arretshuse. Du kommer til at arbejde med mennesker fra alle samfundslag og medvirke til at udvikle og opretholde et konstruktivt afsoningsmiljø. Vigtigst af alt, bidrager du til at motivere de indsatte til et liv uden kriminalitet.

På uddannelsen lærer du:

  • om fængselsbetjentens myndighedsbeføjelser, Danmarks fængslers værdier, gældende regler og retningslinjer.

  • at reflektere over og afstemme egne holdninger og adfærd for at kunne skabe en meningsfuld og professionel relation til de indsatte.

  • at kommunikere professionelt, risikovurdere og anvende de rette værktøjer i potentielle konfliktsituationer.

Som fængselsbetjent skal du derfor:

  • kunne træffe beslutninger, også når det bliver svært.

  • have lyst til at gøre en forskel for mennesker, som befinder sig i en svær og livsændrende situation.

  • være afbalanceret, professionel, ansvarsbevidst og ikke mindst have overskud.

Som fængselsbetjent får du et job med stort ansvar. Som fængselsbetjent skal du kunne balancere mellem orden og sikkerhed og kunne støtte og motivere de indsatte på vejen mod et lovlydigt og godt liv på den anden side af muren.

Ansættelse:

Som ansat i Danmarks fængsler bliver du en del af en alsidig og divers arbejdsplads med medarbejdere, der har forskellige faglige baggrunde og kompetencer. Ved ansættelse kan vi tilbyde dig:

  • fuld løn under hele uddannelsen.

  • god pensionsordning.

  • adgang til sundhedsordning.

  • ansættelse som tjenestemand.

  • et helt unikt kollegafællesskab.

Tiltrædelse

Uddannelsesstart for fængselsbetjente forekommer tre gange årligt i januar, april og september hvor der på de tre år veksles mellem skole og praktik i vores institutioner.

Vil du vide mere?

Læs mere om begge uddannelser på www.blivfaengselsbetjent.dk. Her kan du søge online og blive klogere på uddannelsesforløb, ansættelsesforhold og adgangskrav. Hvis du ikke kan finde svar på dine spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på mail:

blivfaengselsbetjent@Krfo.dk eller på telefon: 7255 3965.

Søg optagelse til uddannelsen på:

Du kan søge ind på uddannelsen via knappen "Søg stillingen".

Log ind