Er du praktisk anlagt, og har du hænderne skruet godt på, så kan du være lige den vi leder efter?
Til vores enhed i Dragør tæt på Københavns Lufthavn søger vi en engageret og selvstændig ’Maintenance-assistent’ som kan hjælpe med den daglige vedligeholdelse af vores bygninger, faciliteter og udstyr.
Du bliver en vigtig del af vores driftsafdeling, og bidrager til at vores omgivelser altid fremstår ordentlige, sikre og velfungerende. Udover dig, består afdelingen af en Maintenance Manager.
Jobbet er en fuldtidsstilling under Industriens Overenskomst.
Dine ansvarsområder inkluderer:
· Daglig vedligeholdelse og reparationer af bygninger og installationer.
· Mindre el-, VVS- og tømreropgaver (afhængig af kompetencer).
· Tilsyn med tekniske anlæg og udstyr
· Opfølgning på fejlmeldinger og serviceopgaver
· Ad hoc-opgaver som fx opstilling/flytning af møbler, malerarbejde, opsætning af omklædningsskabe mv.
· Kontakt til håndværkere og leverandører
· Administrative opgaver som udarbejdelse af rapporter, dokumentation, SOP’er, kommunikation mm. Dette
ofte i samarbejde med lederen.
Dine kvalifikationer inkluderer:
· Erfaring med praktisk vedligeholdelsesarbejde (fx fra lignende stilling, håndværksfag eller ejendomsservice).
· Ideelt set en baggrund som udlært tømrer, elektriker eller lignende. Dette er dog ikke et krav.
· Er serviceminded, fleksibel og kan arbejde selvstændigt.
· Har teknisk snilde og en løsningsorienteret tilgang.
· Forstår og kan gøre sig forståelig på engelsk.
· Flair for IT, (Excel og Word) på brugerniveau. Gerne også FRACCTAL.
· Bopæl i Danmark eller Sverige
· Kørekort til personbil.
Da vi er tilknyttet lufthavnen, skal du kunne gennemgå et sikkerhedscheck, der bl.a. inkluderer fremvisning af straffeattest.
Vi tilbyder:
· En varieret og alsidig hverdag med mange forskellige opgaver
· Et godt arbejdsmiljø med hjælpsomme kolleger
· Mulighed for faglig udvikling og oplæring
Hvem er vi?
Newrest er en af verdens største leverandører af catering ydelser til flybranchen med stationer over hele verden. Vi har kun eksisteret i et år i Skandinavien, men er vokset voldsomt og gør det stadig, hvorfor vi har brug for en HR Konsulent, der kan bidrage til at understøtte vækstrejsen.
I København er vi knap 300 medarbejdere, der dagligt direkte eller indirekte leverer catering til SAS.
Hvis du er interesseret så send os et opdateret CV (ansøgning ikke nødvendigt) til HR Manager Peter Bornæs på p.bornaes@newrest.eu, hvortil du også kan stile eventuelle spørgsmål.
På grund af sommerferien, kan der være forlængede svartider.
Vi ser frem til at høre fra dig!