Skolen ved Royal Arena er meget tæt på at være færdig til indflytning. Vi søger derfor allerede nu en teknisk ejendomsleder med hænderne godt skruet på, som har de samarbejdskompetencer det kræver for at være leder på en offentlig bygning. Vi er en skole, der til sommer 2026 tæller ca. 700 børn og 100 medarbejdere. Vi udvider med flere børn og ansatte frem mod 2030.
Vi har brug for en medarbejder, der kan samarbejde med administrationen af bygningens idrætsfaciliteter, fritidsinstitutionerne, skolens ansatte, forældre, frivillige, brugere, børn og ikke mindst ledelsen på skolen. Din nærmeste leder er skolens ledelse.
Vi forventer, at du - kan tage ejerskab og følge dine opgaver til dørs
- er fortrolig med IT og kan anvende det til styring af bygningen og kommunikation med relevante parter
- skal kunne samarbejde med alle interessenter i bygningen og driftspersonalet
- har sans for at holde bygningen pæn og i god stand på eget initiativ
- løser alle opgaver med et smil – også de mindre spændende
- er imødekommende og har en anerkendende tilgang til børn og voksne
- har kørekort B
- har teknisk erfaring/håndværker og gerne uddannelse i CTS, ABA-anlæg, ventilationssystemer m.m.
Om dig Vi søger en engageret medarbejder til at servicere vores mange brugere og bygningen. Du vil indgå i et teknisk serviceteam, som gør hverdagen lettere for skolens brugere. Du tager ansvar og har "hænderne skruet godt på", kan tage fat og skal selv kunne løse de daglige opgaver. Du klarer pludseligt opståede opgaver med et smil. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med ejendomsdrift.
Arbejdsopgaverne som teknisk ejendomsmedarbejder vil bl.a. bestå af - tilsyn med skolens bygninger ude og inde
- serviceopgaver i forbindelse med skolens drift fx affaldshåndtering, lettere rengøring m.m.
- reparations- og vedligeholdelsesopgaver
- klargøring af de fysiske rammer i forbindelse med arrangementer, prøveafvikling, lokaleskift m.v.
- servicering af skolens ansatte og brugere
- åbne- og lukkevagter
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er på 37 timer om ugen, og vi ønsker, at du kan starte den 1. marts 2026 eller tidligere.
Ved ansættelse indhenter vi børneattest og straffeattest samt referencer.
Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte skoleleder Thomas Schmidt på 21 73 46 72 for uddybende spørgsmål til opgaven. Det er ikke muligt med rundvisning på den kommende skole.
Søg via linket senest fredag den 16. januar 2026 Samtaler afholdes den 19. januar 2026.