Vi søger en SSA eller SSH til fast nattevagt pr. 1. november 2025.Stillingen er som udgangspunkt 37. timer om ugen, hvoraf de 28 timer er i nattevagt 7-7. De evt. resterende timer, ved ønske om fuld tid, vil være i blandede vagter.
Der er 2 medarbejdere i vagt, mødetiden er 23-07. Der arbejdes hver 2. weekend.
Tingager plejehjemTingager Plejehjem er Faaborg-Midtfyn Kommunes største plejehjem med 58 lejligheder delt op i 4 boenheder.
Plejehjemmet ligger centralt i Ringe med kun 5 min. gang til tog og bus, samt tæt på Odense/Svendborg motorvejen.
Vi er ca. 70 ansatte på Tingager Plejehjem og vi varetager uddannelse af både social-og sundhedshjælperelever, og social-og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende ligesom vi også giver plads til virksomhedspraktik, jobtræning m.m.
Vi vægter høj faglighed og udviklingVi arbejder i beboerens hjem – og lægger stor vægt på at yde den pleje og omsorg, der er behov for gennem hele døgnet. Der er stigende krav til den tværfaglige indsats på plejehjemmet. Beboerne bliver ældre ved indflytningen, og kompleksiteten i plejeopgaverne er stigende og forudsætter et professionelt tværfagligt team for at løse opgaven bedst muligt.
Vi arbejder med Triagering i alle vagtlag, som redskab til at få overblik og prioritere opgaver omkring borgerne og dermed forhindre sygdom og indlæggelser eller fald i funktionstilstande.
Vores grundlæggende tilgang til boerne på Tingager er baseret på personcentreret omsorg, med afsæt i Tom Kitwoods teori, vi afholder faste tværfaglige møder og beboerkonferencer.
Som nattevagt hos os vil dine arbejdsopgaver bestå af pleje- og omsorgsopgaver.
Vi forventer:- at du er uddannet SSH eller SSA.
- at du har en positiv tilgang til arbejdet og bidrager til det gode arbejdsmiljø.
- at du er indstillet på at arbejde tværfagligt og ønsker at bidrage til at give vores beboere et godt hverdagsliv.
- at du kan arbejde selvstændigt og tilrettelægge eget arbejde.
- at du er fleksibel og omstillingsparat.
- at du er mødestabil.
Yderligere oplysningerHvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Plejehjemsleder Hanne Arendt på tlf. 72533289 eller Ledertrainee Anette Mortensen på tlf 72531288.
AnsættelsesvilkårLøn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Faaborg-Midtfyn Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Forventet tiltrædelse d. 1. november 2025
Arbejdstid: 28-37 timer ugentligt
AnsøgningVi ser frem til at modtage din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor. Den skal være os i hænde
senest den 16. september kl. 8.00.Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi har røgfri arbejdstid og du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads
her.AnsættelsessamtalerKandidater udvælges og indkaldes løbende. Vi forventer at afholde samtaler
torsdag d.18. september 2025.Samtalerne finder sted på Plejehjemmet Tingager, Østre Ringvej 7-9, 5750 Ringe.
Referencer og straffeattest:I forbindelse med tilbud om ansættelse indhentes mundtlig reference fra tidligere arbejdsgiver. Skriftlige referencer kan sendes sammen med ansøgningen.
Inviteres du til samtale, skal du til samtalen medbringe kontakt oplysninger på dine referencer.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest, som indhentes ved tilbud om ansættelse.
Faaborg-Midtfyn KommuneI Faaborg-Midtfyn Kommune engagerer vi os – i vores kolleger, i vores opgaver og i borgere og virksomheder i kommunen. Vores ambition er, at det i Faaborg-Midtfyn skal være muligt at leve – og udleve
– sin egen version af det gode liv. Vi vil være det sted, omverdenen kigger til for at blive inspireret til et liv i stærke fællesskaber, med bæredygtig udvikling, spirende iværksættere og en stolt kulturarv. Et liv, hvor vi både kan udfolde os i fællesskaberne og finde ro i naturen – et liv i balance. Det er grundelementerne i kommunens udviklingsstrategi
Sammen skaber vi det bedste sted, som vi hver dag arbejder for at gøre til virkelighed.
Flyt ind hos osVi er godt 51.800 indbyggere i kommunen og byder hvert år nye tilflyttere velkomne i fællesskabet. Overalt i kommunen gror et stort udbud af foreningsliv, stærke lokalsamfund med fællesspisninger, årlige kulturbegivenheder og levende iværksættermiljøer frem. Faaborg-Midtfyn Kommune er den geografisk største kommune på Fyn – og den smukkeste, hvis du spørger os. Kommunen strækker sig fra Det Sydfynske Øhav over højskolelandet på Midtfyn til Odense-forstæderne i nord.
Overvejer du at flytte til Faaborg-Midtfyn Kommune og blive en del af vores mange fællesskaber, vil vi meget gerne hjælpe dig med dine spørgsmål og overvejelser. Tag en snak med vores bosætningskonsulent, Johanne Holten, på tlf. 7253 1065.