EUC Syd søger en controller

fuldtid
EUC Syd søger en controller
  • E U C SYD Erhvervsuddannelsescenter Syd
  • Hilmar Finsens Gade 18 6400 Sønderborg

Drømmer du om at blive en del af et team, hvor din indsats gør en forskel? 

EUC Syd søger en controller til økonomi- og lønteamet. Som ny kollega bliver du en del af Stabs- og udviklingsafdelingen, med reference til ressourcelederen på området.

Du vil indgå i et dedikeret team bestående af seks medarbejdere og en kontorelev. Dit kontor vil være placeret på vores adresse i Sønderborg.  

Om EUC Syd
EUC Syd har adresser i Aabenraa, Haderslev, Tønder og Sønderborg og er en af Sønderjyllands største uddannelsesinstitutioner med en omsætning på 214 mio. kr. og ca. 275 ansatte. Vi er en erhvervsskole og gymnasie, der tilbyder et bredt udvalg af uddannelser, og vores mål er at uddanne dygtige og kompetente unge og voksne til fremtidens erhvervsliv og samfund.

Vores kendetegn er:

  • Mangfoldighed: Forskellighed er vores styrke
  • Innovation: Vi omsætter viden til vækst
  • Bæredygtighed: Vi tager ansvar for miljøet

EUC Syds værdigrundlag:

  • Jeg skaber tryghed gennem en åben og ordentlig dialog
  • Mit arbejde er præget af faglighed og engagement
  • Mit bidrag er loyalitet og respekt
  • Jeg anvender vores ressourcer med omtanke

Om stillingen
I rollen som controller vil du arbejde med finansiel rapportering, budgettering og økonomisk analyse. Som controller hos os vil du få ansvar for at sikre præcis og rettidig økonomisk information, og du vil opleve en hverdag, hvor du bliver en central del af vores økonomiske beslutningsprocesser.  

Vi tilbyder: 

  • Fleksibilitet i din arbejdsdag, så du kan skabe balance mellem arbejde og privatliv
  • Løbende udviklings- og efteruddannelsesmuligheder, der styrker din karriere og faglige kompetencer
  • Et inspirerende arbejdsmiljø med fokus på trivsel, samarbejde og innovation
  • Sociale arrangementer og en arbejdsplads, hvor vi værdsætter fællesskab og sammenhold.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Udarbejdelse af finansielle rapporter og analyser for at understøtte ledelsens beslutningstagning
  • Bidrage til budgetlægningsprocessen og den løbende opfølgning for at sikre økonomisk overvågning og rettidige justeringer
  • Deltagelse i måneds-, kvartals- og årsafslutninger samt udarbejdelse af årsregnskab, samt prosa hertil
  • Samarbejde med forskellige afdelinger for at sikre præcis og rettidig økonomisk information
  • Kommunikation med revisorer for at sikre overholdelse af regnskabsstandarder og lovgivning
  • Aktivitetsindberetning og afstemning af tilskud fra Undervisningsministeriet
  • Identifikation og implementering af forbedringsmuligheder for at øge effektiviteten og kvaliteten
  • Analyse af økonomiske nøgletal og præsentation af resultater til ledelsen
  • Sikre, at gældende lovgivning og interne retningslinjer overholdes
  • Derudover indgå i øvrige opgaver i økonomiteamet.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har de nødvendige kvalifikationer og erfaringer ift. økonomi og regnskab
  • Er nysgerrig, selvstændig og god til at finde årsagsforklaringer
  • Er kreativ og har en god forståelse for, hvad der foregår i organisationen
  • Kan samarbejde effektivt med kolleger og er i stand til at stille kritiske spørgsmål til tal og data for at finde løsninger og forbedringsmuligheder
  • Har en relevant uddannelse inden for økonomi eller finans og eventuelt specifikke certifikater
  • Er en god kommunikator og kan samarbejde med kolleger om data og analyse for at præsentere resultater på en klar og forståelig måde
  • Er en teamplayer, struktureret og fleksibel. Du trives i et dynamisk miljø og er i stand til at tilpasse dig ændringer og nye udfordringer
  • Er erfaren bruger i Excel, og har teknisk forståelse til at kunne fremstille data i Power-BI.

Løn og ansættelse
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer, og vi glæder os til at byde dig velkommen den 1. november 2025.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. 

Der er tilknyttet prøvetid og attraktiv pensionsordning.

Der kan forventes mødeaktivitet på skolens øvrige adresser, og det er derfor nødvendigt, at du har kørekort og selv kan stille bil til rådighed.

Indkaldes du til samtale, skal vi bede dig medbringe et lønønske.

Ansøgning
Der er ansøgningsfrist den 14. september 2025 kl. 12. Vi forventer at holde samtaler den 23. september 2025 mellem kl. 8 – 13.

Send din ansøgning og dokumentation for faglige og almene kvalifikationer elektronisk via EUC Syds hjemmeside, og fortæl lidt om dig selv.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte ressourceleder Marika Nielsen på tlf. 51315511 eller på mail mala@eucsyd.dk  

EUC Syd er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Hvis du er klar til at tage udfordringen op og blive en del af vores engagerede team, så ser vi frem til at modtage lige præcis din ansøgning.

Log ind