Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
En af vores skolehjemsassistenter går på pension fra august 2025. Derfor søger vi en ny profil til vores faste team af skolehjemsassistenter.
Jobbet
Vi ved, at elevernes oplevelser og trivsel på skolehjemmet har afgørende betydning for deres engagement og gennemførelse af deres uddannelse med et godt resultat.
Som skolehjemsassistent er du i høj grad med til at præge elevernes udfoldelsesmuligheder. Du indgår i et skolehjemsassistentteam, hvor man skiftes til at være på skolehjemmet. Når man er på arbejde, er man sammen med eleverne i hele arbejdstiden og er en meget synlig og nærværende medarbejder.
Det er et alsidigt job med masser af muligheder for aktiviteter.
Vi forventer, at du:
Ansøgerprofil
Du brænder for at være sammen med de unge og er tillidsvækkende, udadvendt og synes, det er spændende at inspirere og udfordre eleverne både på de faglige og personlige områder. I jobbet er det yderligere vigtigt, at du kan fastholde en støttende og anerkendende dialog med de unge og ordene: tillid, samarbejde og retfærdighed skal give mening for dig. Det er altafgørende, at du er med på ideen om at være aktiv sammen med de unge.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på deltid med 1-2 ugentlige vagter. Arbejdstiden på skolehjemmet i hverdagene mandag - torsdag er fra kl. 16.00-07.00. Desuden skal du forvente weekendvagter.
Tiltrædelse: 1. august 2025 eller efter aftale
Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Medarbejder- og kompetencestyrelsen under Finansministeriet. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 25. juni 2025.
Vi afholder dog samtaler løbende i ansøgningsperioden og forbeholder os retten til at ansætte, når det rette match opstår. Vi opfordrer derfor til, at du sender os din ansøgning hurtigst muligt.
Din ansøgning skal sendes digitalt til os via stillingsopslag på vores hjemmeside: Send ansøgning her.
Yderligere information
For yderligere information er du velkommen til at kontakte Peter Schyum Jensen på mail psj@eucnordvest.dk