Et godt sted at være tandklinikassistent – Holbæk Kommunale Tandpleje

fuldtid
Et godt sted at være tandklinikassistent – Holbæk Kommunale Tandpleje
  • Holbæk Kommune
  • 4300 Holbæk

Holbæk Kommunale Tandpleje er i udvikling og søger nye faglige kompetencer. Vi er en tandpleje med ca. 50 medarbejdere, der prioriterer sundhedsfremme og forebyggelse højt. Vi arbejder med en høj faglig kvalitet og professionelt med sundhedskommunikation i et samarbejde mellem alle faggrupper. Vi tilbyder tandpleje til ca. 16.500 børn og unge fra 0 til 22 år. I voksentandplejen er der tilknyttet omsorgs– og socialtandplejepatienter.

Det er politisk besluttet, at der skal bygges en moderne central klinik beliggende i Holbæk by, som forventes at stå færdig primo 2027. Pt. er specialtandplejen varetaget udenfor vores regi, men vil skulle varetages hos os selv, når den nye tandklinik er klar.

Har du lyst til at arbejde i en tandpleje, hvor vi sætter udvikling, fællesskab og arbejdet med sundhedsfremme i højsædet? Så kunne du være vores nye kollega.

Vores fantastiske personalegruppe har brug for flere hænder og søger derfor en kollega, der vægter samarbejdet i fællesskabet højt og vil være med til at udvikle tandplejen. En kollega, der kan hjælpe og gerne modtager hjælp i en travl hverdag, så høj faglighed og godt arbejdsmiljø går op i en højere enhed.

Vores forestilling om dig er, at du:

  • har erfaring med selvstændigt klinisk arbejde eller mod og lyst hertil
  • har erfaring med eller mod på og flair for administrative og IT-mæssige opgaver, såsom IKT superbruger, udviklingsopgaver indenfor digitalisering af tandplejens journalsystem, arkivering, IT/dataudsøgninger, IT-opdateringer, EDI-portal, kontrol af regninger fra private jf. BUT overenskomst, bogføring, borgerbesvarelser, administration ift. voksentandpleje etc.
  • har gode samarbejdsevner og en positiv indstilling til hverdagens udfordringer
  • både kan arbejde selvstændigt og indgå i teams
  • har interesser for de mangeartede opgaver, som den kommunale tandpleje tilbyder, hvor patientgrundlaget kalder på en bred vifte af faglighed og personlige kompetencer.
  • er struktureret, ansvarsfuld og mødestabil 

Vi tilbyder:

  • en stilling med spændende og varierende arbejdsopgaver.
  • mulighed for, udover børn- og ungetandpleje, også at deltage i arbejdet med omsorgstandpleje og socialtandpleje
  • tæt samarbejde, daglig sparring og videndeling med engagerede kolleger
  • et job med muligheder for at være en aktiv medspiller i udviklingen af Tandplejen

Vi arbejder efter principper fra den anerkendende tilgang samt den motiverende samtale, og lægger derfor vægt på evnen og lysten til at kommunikere med børn, unge og deres forældre samt voksentandplejepatienter og deres pårørende.

Arbejdstid:

Stillingen tilrettelægges som en fuldtidsstilling fordelt på 41 uger, med tiltrædelse d. 1. oktober 2025. Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet straffe- og børneattester samt referencer fra tidligere arbejdsgiver.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Lønnen vil blive fastsat efter dine kvalifikationer.

Ansøgningsfrist og samtaler:
Din motiverede ansøgning, inklusive eksamensbevis, CV samt andre relevante bilag, skal være os i hænde senest den 17. august 2025. Vi forventer at afholde samtaler den 26. august 2025.

For yderligere oplysninger om stillingen kontaktes overtandlæge Asmar Housam Alazawi, tlf. 72 36 80 35 

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

 

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Log ind