Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
En stilling som vikar for speciallæge ved Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse 1. april 2026 eller efter aftale.
Stilling ønskes besat med en speciallæge i kardiologi.
Speciallægen skal i samarbejde med afdelingens øvrige speciallæger deltage i afdelingens kliniske funktion, udvikling og forskning, herunder særligt løse opgaver inden for det elektrofysiologiske område. Stillingen er knyttet til Arytmigruppen og kan inkludere såvel invasiv som non-invasiv arbejde. Ansøgere med erfaring indenfor device-implantation og/eller RFA-behandling foretrækkes. Desuden forventes speciallægen selvstændigt at kunne varetage ambulant kontrol af devicepatienter, herunder også hjemmemonitorering.
Tværfagligt er Arytmigruppen under både faglig og organisatorisk udvikling. Speciallægen forventes at engagere sig i og bidrage til dette arbejde.
Speciallægen bør besidde en velfunderet og relevant forskningsmæssig baggrund.
Afdelingen deltager i undervisning af medicinske studenter og yngre læger i uddannelsesstillinger, og det forventes, at ansøgeren deltager heri.
Ansøgeren bedømmes ud fra følgende kriterier
Medicinske ekspert
Kommunikator
Samarbejder
Leder/administrator
Sundhedsfremmer
Akademiker
Professionel
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomst for afdelingslæger. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Samtaler forventes afholdt i uge 51.
Hvis du ønsker uddybning eller har yderligere spørgsmål kan du kontakte ledende overlæge, Steen B. Kristiansen, steekris@rm.dk, Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.