Ernæringsassistentelev/gastronom med speciale i smørrebrød og catering – og med lyst til at lave mad med hjertet

fuldtid
Ernæringsassistentelev/gastronom med speciale i smørrebrød og catering – og med lyst til at lave mad med hjertet
  • Høje-Taastrup Kommune
  • 2630 Taastrup

Bliv en del af vores fabelagtige elevteam. Som elev hos Henriksdal fælleskøkken får du en spændende elevplads, hvor du selv har stor indflydelse på din arbejdsdag og får mulighed for at udvikle dine evner i tæt samarbejde med engagerede og dygtige kolleger.

Hos os bliver du en del af et superdedikeret team bestående af ernæringsassistenter, kokke og konditor. Engagementet er højt og vi har fokus på kvalitetsråvarer og ærligt håndværk. Vi ønsker at udvikle vores køkken til glæde for vores beboere og mange gæster. Det gør vi med udgangspunkt i gammeldags tilberedningsmetoder og nye smagssammensætninger, der overrasker - og hvor smagen er i højsædet.

Vi leverer mad til ca. 350 beboere på døgnforplejning, fordelt på fem plejecentre og fire cafeer. Vi er en arbejdsplads i stor udvikling med flad ledelsesstruktur og glade og kvalitetsbevidste gæster, kunder og kolleger. Vi har et samarbejde med kantinen på Høje-Taastrup rådhus, hvor en del af din uddannelse vil foregå.

Teamplayer med passion for mad

Vi forventer, at du har bestået grundforløb 1 og 2 som enten gastronom eller ernæringsassistent, ellers tilbyder vi også, at du kan komme i mesterlære. Vi tager også gerne voksenelever (voksenløn). Du er positiv, servicemindet og frem for alt er du en teamplayer. Du har passion for mad, sans for kvalitet og synes det er spændende at arbejde med økologi. Det er vigtigt, at du er mødestabil, er god til at arbejde selvstændig, målrettet og er god til at tage ansvar.

Vi tilbyder dig:

  • Indflydelse på din arbejdsdag og stor medbestemmelse
  • Individuelt tilrettelagt elevplan
  • Personlige og engagerede praktikvejledere
  • Evaluerende samtaler og opfølgning under hele forløbet
  • Mulighed for at kombinere teori og praksis
  • Engagerede kolleger som prioriterer at give rum til eleverne
  • Mulighed for et socialt netværk med andre elever i køkkenet
  • Et køkken med stor erfaring med at uddanne ernæringsassistenter og gastronomelever
  • En uformel omgangstone i et dynamisk team
  • Vi producerer og tillaver selv diæter 
  • Vi anvender økologiske grønsager, som følger årstiden
  • Vi sætter en ære i at producere/bage brød, lave desserter og kager selv
  • Vi har mulighed for at tilpasse mødetider individuelt

Arbejdstid
Din ugentlige arbejdstid er 37 timer med arbejdstider fortrinsvis i dagtimerne. Løn under uddannelse i henhold til gældende overenskomst på området. Opstart efter aftale.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 23. september 2025

Vi holder løbende samtaler.

Hvis du er blevet nysgerrig og vil vide mere, er du velkommen til at kontakte køkkenchef Eva Bojsen på 23841383 eller kantinechef Peter Mørup Jansen på 51534171 på hverdage i tidsrummet 9-15.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Log ind