Vil du udvikle dine kulinariske evner og blive en del af et stærkt team, hvor kvalitet, service og samarbejde er i højsædet?
Så har vi en plads til dig i Køge Kommunes køkkener.
Vi er et engageret hold af kokke, ernæringsassistenter, økonomaer og catere, der driver:
Kantinen på Køge Rådhus, hvor vi hver dag forkæler ca. 250 medarbejdere med morgenmad, frokost, mødeforplejning og mad til receptioner, indvielser og byrådsmøder.
Køkkenet på Sandmarksbo, hvor vi laver døgnkost til 30 beboere på plejecenteret og driver cafeen – samt leverer mad til cafeerne på Lerbæk Torv samt dagcenterne på Møllebo og Tingstedet.
Vi laver mad fra bunden med årstidens råvarer – og som elev hos os får du mulighed for at arbejde i begge køkkener. Det betyder, at du både lærer at lave moderne kantinemad til medarbejdere og nærende, velsmagende måltider til ældre borgere.
Det får du hos osEn alsidig uddannelse med både det kolde og varme køkken – og både det søde og salte.
Mulighed for at udvikle dine kompetencer og få ansvar, der matcher dine interesser.
Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi løfter i flok og har det sjovt undervejs.
Højt fagligt niveau og løbende sparring med erfarne kolleger.
Brænder for madlavning og har lyst til at lære nyt.
Er ansvars- og kvalitetsbevidst.
Er fleksibel og kan håndtere skiftende opgaver.
Har et godt humør og trives i et travlt miljø.
Har gennemført – eller er i gang med – 2. skoleperiode.
Arbejdstid: 37 timer/uge. Mødetid mellem kl. 7.00 og 15.00 enkelt aftenvagter kan forekomme, samt weekendvagt hver 4. uge.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Arbejdssteder: Køge Rådhus og Sandmarksbo – begge i gåafstand fra Køge Station med tog fra bl.a. København, Roskilde og Næstved.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Pia Johnsen på tlf. 28 79 21 06 eller mail pia.johnsen@koege.dk
Ansøgningsfrist er den 15. september 2025. Send din ansøgning og fortæl os, hvorfor du er vores næste elevstjerne.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk