Ernæringsassistent til Randers Kloster

deltid
Ernæringsassistent til Randers Kloster
  • RANDERS KLOSTERS PLEJEHJEM
  • Blegdammen 1, 8900 Randers C

Nu har du chancen for et godt job i et velfungerende køkken på en spændende arbejdsplads med solide rødder og visioner for fremtiden. Vores kerneopgave er at give vores beboere et godt hjem, og det har vi for øje i alt, vi gør.

 Er du uddannet ernæringsassistent – eller har du lignende uddannelse eller erfaring – og er du fleksibel, har et godt humør og stærke samarbejdsevner? Kan du tage ansvar, arbejde selvstændigt og tilrettelægge din egen arbejdsdag? Og har du lyst til at arbejde med ældre mennesker? Så kan det være dig, vi mangler.

Om stillingen

Vores køkken leverer dagligt mad til beboerne i vores 36 plejeboliger og 40 ældreboliger. Derudover står køkkenet for forplejning ved de mange arrangementer, der afholdes for beboerne.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • At lave god og velsmagende mad med hensyn til den enkelte beboers behov

  • At have overblik og arbejde struktureret

  • At tage ansvar for egne opgaver og arbejde selvstændigt

  • Elektronisk egenkontrol

  • Samarbejde og kommunikation på tværs af faggrupper

  • Dialog med beboere for at forstå deres ønsker og behov

  • Vi søger en medarbejder, der:

  • Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere respektfuldt og tydeligt

  • Er fleksibel og indstillet på en hverdag med forskellige opgaver

  • Har forståelse for og lyst til arbejdet med ældre mennesker

  • Har lyst og potentiale til at udvikle sig – med mulighed for på sigt at blive stedfortræder for køkkenlederen, herunder varetage varebestilling og tage ledelsesansvar

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er ledig til besættelse den 1. maj eller eventuelt tidligere.
Stillingen er på 30–33 timer om ugen med tjeneste hver 3. weekend.
Den daglige arbejdstid ligger som hovedregel i tidsrummet kl. 6.30–12.30.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Kan fås hos køkkenleder Lone Sørensen på tlf. 23 71 58 92.

Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag, herunder oplysninger om tidligere beskæftigelse samt uddannelsesbevis, sendes på mail til: randers.kloster@randers.dk, så vi har den senest mandag den 16. marts kl. 8.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 24. marts over middag.

Du kan læse mere om os på www.randerskloster.dk

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind