Ernæringsassistent til produktionskøkken i Holbæk

fuldtid
Ernæringsassistent til produktionskøkken i Holbæk
  • Region Sjælland
  • Birkevænget 44, 4300 Holbæk

Vi søger en ny kollega pr. 1. marts 2026 til Region Sjællands produktionskøkken i Holbæk.

Køkkenet i Holbæk laver mad til ca. 1000 patienter på Holbæk Sygehus, SUH Roskilde og Køge samt Psykiatrien. Derudover leverer vi mad til personalekantinerne.

Du kommer til at varetage alle arbejdsfunktioner i produktionen, og vi lægger vægt på, at du er en dygtig og effektiv ”madhåndværker”.

Vi hører gerne fra dig, hvis du:

  • Er uddannet ernæringsassistent eller har en anden køkkenfaglig uddannelse, gerne med erfaring fra storkøkken produktion
  • Har lyst til at arbejde med mad i store portioner efter professionelle opskrifter
  • Primært ønsker at arbejde i det varme- og kolde køkken samt øvrige kostformer
  • Har styr på produktionssystemer, og aktivt vil kunne indgå i kvalitetsudvikling af disse
  • Bidrager til udvikling af produktionsflows
  • Har forståelse og lyst til at arbejde med IT som en del af dit daglige arbejde
  • Er teamplayer, og har lyst til at tage initiativ og vil bidrage med forslag til køkkenets drift
  • Er god til selvstændig planlægning, fremstilling og udportionering af alle tilbud.

Vi tilbyder en arbejdsplads:

  • Med et køkken, som bygger på professionelt samarbejde
  • Med sparring fra 16 faguddannede kollegaer
  • Hvor der er grundig oplæring
  • Hvor vi hjælper hinanden på tværs af køkkenets teams for at lykkes i fællesskab
  • Hvor kvalitet, ernæring og måltider er i højsæde
  • Med et spændende- og udviklende arbejdsmiljø
  • Med gode kollegaer og en dejlig stemning med plads til humor
  • Hvor vi dyrker elastiktræning 3 gange om ugen, som bidrager til at styrke lattermusklerne

Stillingen er på 37 t/uge og ligger i tidsrummet kl. 06.00 – 16.00 med vagt hver 4. weekend.

Løn efter kvalifikationer, ifølge gældende overenskomst mellem Region Sjælland og den faglige organisation.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, kontakt RS Køkken i Holbæk på tlf. 5948 4800, spørg efter Køkkenchef Hanne Jensen eller Produktionsleder Louise Bager.

Du kan læse mere om os her:

https://www.regionsjaelland.dk/servicemenu/om-os/organisation/produktion-lager-og-transport

www.linkedin.com/company/produktion-transport-og-arealpleje-regionsjaelland

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Log ind