Er du liiige den ernæringsassistent vi søger…?
Om jobbetVi søger en uddannet ernæringsassistent, som har lyst til at blive en del af vores køkkenteam, som består af 7 kostfaglige medarbejdere og en køkkenleder. Som ernæringsassistent skal du lave varieret og sund mad efter ønsker fra vore beboere og daggæster i samarbejde med de øvrige kollegaer.
Du er fleksibel, fuld af humor, stabil, engageret, kan holdehovedet kold i en travl hverdag og har flair for god og nærende mad.
Du får gode kollegaer, der holder af Sjælsø og borgerne, der kommer her.
Vi mødes 2-3 gange årligt til med gamle kollegaer og for at styrke sammenholdet og videndele.
Din profil
Du skal være uddannet ernæringsassistent, have kendskab til ældremad, dysfagikost, være i stand til at arbejde tværfagligt og være god til at arbejde struktureret og planlægge dagens opgaver.
Du skal kunne læse, forstå og skrive dansk og du har kendskab til it på brugerniveau. Endvidere lægger vi meget vægt på, at du har høj arbejdsmoral, kan arbejde selvstændigt, trives med at udvikle dig og kan sparre med dine kollegaer.
Derfor skal du vælge os
Vi er i gang med en større ud- og ombygning og her netop taget 30 nye plejeboliger i brug. I efteråret åbner vi endnu et nyt hus med 13 plejeboliger og til næste år åbner vi endnu 45 nye boliger.
Vi producerer mest muligt mad fra bunden til 150-180 personer dagligt og det betyder, at Vi er et køkken med fart på….på den fede måde.
Vi servicerer 1 dagcenter, 2 dagdemens grupper, 1 aften demensgruppe, 80 beboere, 4 leve-bo huse og har mødeforplejning.
Vi går op i at borgeren har medindflydelse og vi arbejder tæt sammen med ergoterapeuter, medarbejderne i huse og grupper, så borgeren er i centrum.
Vi er spontane og kan pludselig lave om på menuen eller lave små events for beboerne.
Vi arbejder på et højt tværfagligt niveau, hvor borgernes livskvalitet er udgangspunkt for den individuelle pleje og herunder betydningen af det gode måltid.
I køkkenet har vi et højt fagligt niveau og er gode til at hjælpe hinanden med gode råd. For at optimere vores faglighed roterer vi med selvstændige funktioner.
Samtidig lægger vi meget vægt på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
AnsættelsesvilkårStillingen er på 35 timer ugentligt og er til besættelse den 1.6.2025 eller snarest derefter.
Vi arbejder fra kl. 7.00 – 14.00 og har weekendvagt hver 6. weekend.
Løn efter gældende overenskomst
Ansættelse i Rudersdal Kommune er betinget af tilfredsstillende straffeattest.
Ønsker du at hørte mere om stillingen eller aftale et besøg hos os, er du velkommen til at kontakte køkkenleder Diana Nielsen på telefon 46 11 16 08
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Ansøgningsfrist: 10.6. 2025
Samtaler finder sted: løbende
Vi glæder os til at modtage din ansøgning