Ernæringsassistent til køkken og bageri i Møllehuset

fuldtid
Ernæringsassistent til køkken og bageri i Møllehuset
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Er du vild med godt bagværk, økologi og det gode måltid?
Vil du arbejde i byens lækreste produktionskøkken og bage brød i et topmoderne bageri?
Er du uddannet ernæringsassistent eller har du viden om og erfaring med at lave mad til ældre?
Elsker du at udvikle dig fagligt og gøre en forskel for de mennesker, du laver mad til?

Så er det nu, du skal gribe chancen.

Vi søger en ny kollega til vores fantastiske køkken- og bageriteam
Her får du en unik mulighed for at arbejde i et inspirerende køkken og samtidig dykke ned i bagerkunsten i et fast rul med vores dygtige bager. Dine kommende kolleger glæder sig til at tage imod dig.

Hvem er du?
Du elsker madlavning og brænder for at skabe smagfulde måltider fra bunden. Du kan godt lide den mad, du selv laver, og er dygtig til at smage til, så kvaliteten altid er i top. Med en ernæringsfaglig baggrund har du en naturlig forståelse for både smag og sundhed og et ønske om løbende at videreudvikle dine kompetencer – både i køkkenet og ved bagebordet. Du er stolt af det, du sender ud af køkkenet, og tager ansvar for, at maden er indbydende og velsmagende. Du trives i et fagligt fællesskab, hvor samarbejde, kvalitet og godt humør går hånd i hånd, og du bidrager aktivt med idéer, faglighed og engagement. Alt sammen til gavn for beboerne på både Møllehuset og i De Gamles By. Du bevarer overblikket i en travl hverdag og arbejder struktureret og ansvarligt med dine opgaver. Med en proaktiv og planlæggende tilgang tænker du fremad og bidrager til, at hverdagen fungerer godt for både dig selv og dine kolleger.

Om jobbet
Hos os bliver du en del af et dynamisk køkkenteam, hvor vi laver stort set al mad fra bunden med fokus på økologi og bæredygtighed. Kvalitet er vores fælles mål – og vi er enige om, hvad det er. Her sender vi intet ud af døren, som vi ikke selv kan stå inde for. Vi arbejder ud fra Københavns Kommunes mad- og måltidsstrategi, så vores beboere hver dag får ernæringsrigtig, lækker og velsmagende mad.

Det månedlige rul

  • Tre uger i køkkenet, hvor du producerer frisklavet mad til vores madglade beboere.
  • En uge i bageriet, hvor du sammen med bageren tryller med mel og surdej og laver lækre brød og kager.
Hos os er der plads til grin, udvikling og faglig sparring, og vi elsker at eksperimentere og lære af hinanden. Samtidig har vi stor respekt for de mennesker, vi laver mad til – deres livretter og smagsoplevelser er i centrum – deres stemme tæller.

Hvad kan du glæde dig til?

  • En arbejdsplads med højt til loftet og masser af faglighed.
  • Et unikt samarbejde mellem køkken og bageri, hvor vi skaber den bedste madoplevelse for vores beboere.
  • Et fagligt stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt sammen.
  • Mulighed for at udvikle dine bagerkompetencer under vejledning af vores erfarne bager.
  • Din arbejdstid planlægger vi sammen med fleksibilitet, weekendvagt hver 4. weekend og fire sammenhængende hverdagsvagter kl. 11-17.30. Her laver vi nemlig frisklavet mad til alle måltider.
  • En hverdag, hvor du både er med til at planlægge menuen og bestille varer til produktionen.
  • En arbejdsdag, hvor du selv er med til at planlægge din dag og arbejdsgang – og hvor alle gode idéer er velkomne. Vi elsker at prøve nyt.
  • Vi gør os umage for at være synlig i beboernes hverdag, hvor vi blandt andet spiser med til frokost, deltager i alle festlige arrangementer, deltager i møder og 'Spis med'.
Spis med er et relationsskabende måltidsarrangement, hvor beboerne inviterer deres pårørende til fælles aftensmad. Måltidet består af præcis den samme hverdagsmad, som beboerne selv får serveret til daglig – lavet fra bunden med fokus på økologi, bæredygtighed og den målgruppe, vi laver mad til.

Køkkenet spiller en central rolle – både i produktionen af maden og ved selve måltidet. Vi deltager aktivt, er til stede ved bordene og møder både beboere og pårørende i øjenhøjde. Det skaber dialog, forståelse og nærvær omkring maden og hverdagen på plejehjemmet.

Hvem er vi?
Plejehjemmet Møllehuset ligger centralt på Indre Nørrebro, omgivet af et skønt nærområde med krydderurter i knæhøjde og gode busforbindelser. Her skaber vi mad med mening – hver eneste dag. Vores måltider er mere end bare mad – de er en af dagens bedste oplevelser for beboere. Derfor har vi tæt dialog med dem og plejepersonalet, så vi sikrer, at maden rammer plet hver gang.

Plejehjemmet Møllehuset ligger centralt på Indre Nørrebro, omgivet af et skønt nærområde med krydderurter i knæhøjde og gode busforbindelser. Her skaber vi sammen mad med mening – hver eneste dag. Måltiderne er langt mere end blot mad – de er en vigtig del af hverdagen og en af dagens bedste oplevelser for beboerne. Derfor arbejder vi tæt sammen og er i løbende dialog med både beboere og plejepersonale, så vi i fællesskab sikrer, at maden rammer plet – hver gang.

Vil du med på holdet?
Hvis du kan se dig selv i denne rolle, så send os din ansøgning og fortæl, hvordan du kan være med til at forsøde beboernes liv. Har du spørgsmål eller vil du forbi til en kop kaffe og en snak, så kontakt Jeannett på sms eller mobil på 51 73 39 83.

Vi glæder os til at møde dig.

Søg via linket senest onsdag den 21. januar 2026

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.​

Log ind