Ernæringsassistent til Håndværkerforeningens Plejehjem (vikariat)

fuldtid
Ernæringsassistent til Håndværkerforeningens Plejehjem (vikariat)
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Vi mangler fortsat en dygtig kollega til vores køkkenteam.

Da vores tillidsrepræsentant (TR) er blevet valgt som fællestillidsrepræsentant (FTR) for Kost og -Ernæringsforbundet i Københavns Kommune og i den forbindelse er frikøbt 80 %, søger vi en vikar i hendes fravær.

Jobbet
Vi søger en vikar til køkkenet, 37 timer om ugen pr. 1. august 2025 eller snarest derefter til vores køkkenteam, som i alt består af faste seks medarbejdere.

Arbejdstiden vil ligge mellem 07.00 og 18.30 og vagt hver 5. weekend. Det må forventes, at der er arbejde på helligdage.

Vi søger
En dygtig håndværker, der brænder for at lave dejlig mad af friske økologiske og klimavenlige råvarer til vores beboere. Du skal i samarbejde med det øvrige køkkenteam sikre, at vores beboere får gode madoplevelser, hver dag. Du skal være fleksibel, serviceminded og have lyst til at arbejde tværfagligt med øvrige faggrupper til gavn for vores beboere.

Du skal i det daglige kunne have mange bolde i luften og samtidig være en del af dygtigt team.

Du er uddannet ernæringsassistent eller har en anden kostfaglig uddannelse og stor interesse for at lave mad til ældre.

Lidt om os
På Håndværkerforeningens Plejehjem bor der ca. 146 ældre mennesker, som vi dagligt laver mad til.

Vi har fokus på kvalitet og ernæring samtidig med, at vi udvikler vores klimavenlige og økologiske produktion og tankegang.

Vi sætter en stor ære i at lave mad fra bunden med plads til kreativitet, ligesom vi lægger vægt på at fejre husets traditioner, fester og højtiderne hen over året.

Vi kan tilbyde
En arbejdsplads i udvikling, mange gode kollegaer, ordnede forhold og fitnessrum for personalet.

Vi har adresse lige ved siden af Emdrup Station.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vikariatet løber til januar 2026.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte serviceleder Charlotte Juhl Christensen på 39 54 93 34 på alle hverdage mellem kl. 09.00-14.00.

Søg via linket senest onsdag den 16. juli 2025

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk

Log ind