Ernæringsassistent eller lign. til madlavning i børnehøjde

fuldtid
Ernæringsassistent eller lign. til madlavning i børnehøjde
  • Børneinstitutionen Slottet
  • Slotsherrens Have 160, 2610 Rødovre
Om jobbet
Slottet har et nyt og indbydende køkken, som vi fik lavet for tre år siden i forbindelse med, at vi skulle have mad til alle i institutionen.
I Slottet udfordrer vi børnene med mange forskellige smagsoplevelser. Vi lægger vægt på, at børnene får en sanselig madoplevelse hver dag. Så kan du hive spændende retter ud af ærmet og vil du sammen med vores ernæringsassistent nå nye gastronomiske børnehøjder, så er det lige dig vi mangler.

Opgaverne består desuden i menuplanlægning, varebestilling og egenkontrol. Der er også dagligdagens rutineopgaver som bl.a. opvasken, rengøring, opdækning af vogne og selvfølgelig at følge med i den nyeste viden indenfor mad til småbørn.

Din profil
Vi søger en ernæringsassistent eller person med anden relevant uddannelse inden for kost og ernæring, som har faglig stolthed, engagement og overblik. Du skal som udgangspunkt føle dig hjemmevant i et køkken. Så skal du kunne arbejde strukturereret, selvstændigt og have lyst til at lave mad og bage brød.

Du skal være ansvarlig for køkkenets sammenhæng og overholdelse af retningslinjer i forhold til rengøring, hygiejne, arbejdsmiljø samt husets pædagogiske retning. Det er vigtigt at være fleksibel og åben for tilbagemeldinger. Så skal du tage ansvar for dialogen med det pædagogiske personale.

Kunne du tænke dig, at være med til at skabe skønne måltider lavet fra bunden med masser af grøntsager til vores endnu skønnere børn? Så er det lige DIG, vi står og mangler.

Derfor skal du vælge os
Børnehuset Slottet er normeret til 104 børn med ca. 44 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn.

Du skal kunne rumme en livlig trafik og nysgerrighed af både børn og voksne.

Sund mad betyder meget for os. Derfor understøtter vores køkken en linje med sund og sjov mad, der er fyldt med velsmag, vægt på økologi og det er bl.a. derfor, vi har guldmærket.

Så hos os vil du være med til, at fremme børnenes maddannelse, madmod og madglæde.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdstiden er 35 t/ugl med mødetid imellem 7.30 – 15.30.

Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk og https://rk-bislottet.aula.dk/vores-dagtilbud/velkommen. Du er også velkommen til at kontakte leder Linda eller souschef Sidse 36 37 87 66.

Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag, så vi har den senest 21. september 2025. Klik på knappen ’Søg stillingen’ for at sende din ansøgning.
Der er samtaler i uge 39, 2025.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

 

Log ind