Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Kan du lave mad og kunne du tænke dig gode kolleger og et godt arbejdsmiljø? Så søger vi en engageret, fleksibel og kvalitetsbevidst medarbejder til modtagerkøkkenet på Plejecenter Lindevang i Løgumkloster.
Stillingen er på 30 timer pr. uge med weekendvagt hver tredje weekend. Dit arbejdssted er i modtagerkøkkenet på Plejecenter Lindevang, men i særlige tilfælde kan der opstå behov for, at du hjælper i et af vore andre modtagerkøkkener.
Som kostfaglig medarbejder bliver du en del af den arbejdsstyrke, der hver dag sørger for at levere gode måltider til kommunens borgere. Vi arbejder professionelt og stiller høje krav til den service, vi tilbyder og har derfor høj faglighed i fokus.
Modtagerkøkkenet Lindevang hører under Tønder Fælleskøkken. Fælleskøkkenet består af et produktionskøkken, seks modtagerkøkkener og en café. I Fælleskøkkenet produceres dagligt ca. 500 portioner kølemad, som leveres til borgere, der er visiteret til madservice. I modtagerkøkkenet forbereder vi alle dagens måltider. Hoved- og biretter får vi leveret fra Tønder Fælleskøkken som derefter færdigtilberedes i modtagerkøkkenet..
Vi arbejder for et godt og udviklende arbejds- og læringsmiljø, hvilket betyder, at vi sammen skaber resultater, lærer af hinanden og finder fælles løsninger i den daglige opgaveløsning. Som vores nye kollega bliver du en del af et team, som dagligt leverer mad, der sikrer en sund og ernæringsrigtig kost til plejecentrenes beboere.
Sammen med dine to søde og fagligt dygtige kollegaer i køkkenet indgår du i et tværfagligt samarbejde med plejecentrets øvrige faggrupper om at sikre beboerne gode og sunde madoplevelser.
Vi forventer, at du
Vi tilbyder
Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rita Christophson eller Kirsten Lange på telefon 74 92 88 00.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.