Køkkenet Lillevang leverer mad til de kommunale plejehjem i Furesø, og fra 2026 har vi fået mulighed for at udvide vores medarbejderstab, derfor søger vi en engageret ernæringsassistent.
Hvis du brænder for madlavning og sætter pris på at lave mad fra bunden i samarbejde med kolleger, som du kan sparre med, så er du den, vi søger til den fortsatte faglige udvikling af vores køkken. Udover madproduktionen ønsker du at blive en del af vores team, der består af 7 kostfaglige og 1 bager, som møder ind mellem kl. 6.30 og 7.00 på alle hverdage. Sammen tilbereder vi dagens varme måltider, pålægsfade, smørrebrød, brød, kager/småkager samt Dysfagikost, herunder gratinsmørrebrød til 151 beboere på Lillevang plejehjem og 50 borgere, der kommer i vores aktivitetscenter. Derudover forbereder vi kølemad til i alt 82 borgere fordelt på 2 plejehjem og kommunens Rehabiliteringscenter.
Stillingen har opstart den 1. april 2026 eller efter aftale.
Udover at være uddannet ernæringsassistent, er du kvalitetsbevidst, ansvarlig, positiv og udadvendt. Du kan arbejde både selvstændigt og i teams.
Det daglige arbejde omfatter:
Vælg os
Fordi vi prioriterer vores faglighed højt.
Fordi du ønsker at være en del af et team, der hjælper og støtter hinanden.
Fordi vi holder fri i weekender og på helligdage, men der kan forekomme lørdag/helligdagsarbejde to gange om året.
Hvis ovenstående lyder som noget for dig, kan vi tilbyde et køkken, der vægter faglighed, samarbejde og et godt fysisk arbejdsmiljø højt. Vi er åbne for forandringer og sætter stor pris på at levere en professionel service. Det betyder, at vi konstant fokuserer på at udnytte vores ressourcer bedst muligt, og at dette sker i en tillidsfuld og anerkendende dialog.
Kan du se dig selv som vores nye kollega i Køkkenet Lillevang, Lillevænget 1, 3520 Farum, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende økonoma Tine Gram på tlf. 7216 4376 / e-mail tig1@furesoe.dk, eller Tillidsrepræsentant Nicoline Weibel på tlf. 7216 5769.
Ansøgningsfrist søndag den 1. februar 2026Vi afholder samtaler løbende.
Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomsten, herunder principperne for Ny Løn.
Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning samt dit CV. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.