Erhvervsuddannet serviceassistent eller ufaglært serviceassistent, Serviceafdelingens Akutområde, SUH - Nykøbing F. Sygehus

fuldtid
Erhvervsuddannet serviceassistent eller ufaglært serviceassistent, Serviceafdelingens Akutområde, SUH - Nykøbing F. Sygehus
  • Region Sjælland
  • Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Kan du bevare overblikket i pressede situationer, tage ansvar og har du mod på at arbejde i en akutafdeling?

Akutafdelingen er frontlinjen for sygehusets akutindtag. Her behandles akut opståede skader og sygdomme, samt modtages patienter til akut indlæggelse på højt specialiseret niveau.

Som serviceassistent i Akutafdelingen er du en vigtig brik i hele patientflowet fra modtagelsen af traumepatienter, lejringer og patienttransporter til anden understøttende service i forbindelse med patientbehandlingen.

Vi servicerer sygehuset 24 timer i døgnet, året rundt. Arbejdstiderne vil derfor være skiftende alle ugens dage, men naturligvis kender du din vagtplan i god tid.

Der gives funktionstillæg til stillingen.

Det er vigtigt, at du er smilende, imødekommende og hjælpsom over for både patienter, plejepersonale og kollegaer - også når pulsen er høj.

Til stillingen er der blandet andet tilknyttet følgende arbejdsopgaver/funktioner:

  • Forflytning og transport af patienter
  • Deltagelse og certificering af hjerte-lunge redning samt traumekald
  • Rengøring efter INSTA 800 og NIR af både faciliteter og materialer
  • Serviceopgaver, eks. servering af mad til patienterne, kontrol af udstyr, transport af prøver etc.

Om dig:

Serviceafdelingen har til opgave at organisere og udføre sygehusets vigtige tværgående serviceopgaver, og dermed være med til at understøtte det gode patientforløb.

  • Du har overblik og kan holde hovedet koldt i et til tider hektisk arbejdsmiljø
  • Du har lyst til at være med i forreste række, når patienterne og vores samarbejdspartnere har brug for vores ydelser
  • Du har måske allerede erfaring fra lignende job i forsvaret, beredskabet eller hospitalsverden
  • Du taler og skriver godt dansk og har erfaring med IT på brugerniveau
  • Du har en god fysik
  • Du kan arbejde på alle tider af døgnet i blandede vagter

Såfremt du ikke er erhvervsuddannet serviceassistent med speciale i hospitalsservice, ansættes du som ufaglært serviceassistent. Hvis ikke du er uddannet, skal du påbegynde uddannelsen som erhvervsuddannet serviceassistent med speciale i hospitalsservice, inden udgangen af dit 2. ansættelses år. Under uddannelse ydes der fuld løn.

Brænder du for at yde en god service og være del af et fællesskab, hvor vi løfter i flok - så glæder vi os til at høre fra dig!

Om Serviceafdelingen:
Vi er en Serviceafdeling på 150 kollegaer, der servicerer hele Nykøbing F. Sygehus samt Nakskov Sundhedscenter.

Det er vigtigt for os, at du får en god start, og derfor sørger vi for en grundig individuel oplæring. Du bliver del af en mentorordning, som sikrer, at du kommer godt i gang.

Udover Motionsklub med adgang til eget internt motionsrum, har sygehuset en kunstforening, mulighed for at leje ferieboliger i ind - og udland, samt kantine med en af Danmarks bedste udsigter.

Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål, eller har du brug for at høre mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte serviceleder Peter Ziegler på telefon 5651 5103 eller serviceleder Anne Rasmussen på telefon 5651 5153. Grundet ferietiden træffes Peter bedst i ugerne 30, 31 og 32 og Anne i uge 29.

Søg jobbet:
Lyder jobbet som noget for dig, så send en motiveret ansøgning og cv via knappen "Søg jobbet" nederst på siden. Jobbet kan ikke søges via mail.

Samtaler: Skynd dig at søge stillingen, da vi løbende afholder ansættelsessamtaler.

Ansættelsens startdato: Hurtigst muligt.

Løn og ansættelsesvilkår I henhold til gældende overenskomst med relevant faglig organisation.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Log ind