Erhvervsakademi København søger underviser til laborantuddannelsen i Hillerød

fuldtid
Erhvervsakademi København søger underviser til laborantuddannelsen i Hillerød
  • Erhvervsakademi København
  • Peder Oxes Allé 2, 3400 Hillerød

Vil du være med til at dygtiggøre unge mennesker inden for laboratorieområdet? Drømmer du om et job med stor frihed til selv at planlægge din dagligdag? Kunne du tænke dig et job hvor du øser af din viden og samtidig er en del af et fagligt fællesskab med engagerede og hjælpsomme kolleger? Så er du måske vores nye kollega på Erhvervsakademi København, der er beliggende i Hillerød. 

Da vi har en kollega, som har valgt at gå på pension, søger vi en underviser, der har lyst til at være en del af vores fede studiemiljø fyldt med engagerede og interesserede laborantstuderende – og som kan være med til at klæde dem på med kompetencer indenfor kemiteknologi og laboratoriefærdigheder. 

Om jobbet

Dine kommende kollegaer siger følgende om jobbet og stedet:

"Som underviser på laborantuddannelsen er det utrolig givende at få mulighed for at hjælpe de studerende med at omsætte teori til praksis og se dem vokse med opgaven over semestrene.  At undervise i praksisnære problemstillinger og ovenikøbet også at få mulighed for at dykke et spadestik dybere ned i dem i  forskningsprojekter er et stort plus, der gør hverdagen varieret . Det er en dejlig uddannelsesinstitution at arbejde på, da der er et engagement og vilje til at lave et godt og givende undervisningsmiljø, og studerende der vil deres uddannelse" 

Som underviser på laborantuddannelsen indgår du i et fast team på 7 medarbejdere, der samarbejder om både studerende og udvikling af uddannelsen. Du får stor frihed til at præge din undervisning samtidig med der er god mulighed for sparring i teamet. Vi ser læringsmiljøet som et miljø, der skabes af underviserne og de studerende i fællesskab.   

Undervisningen bygger i høj grad på, at vores studerende motiveres af at arbejde med konkrete problemstillinger, gerne i samarbejde med en virksomhed. Vores undervisning er derfor tematiseret, så de studerende møder en dagligdag så tæt på virkeligheden som muligt.  

Som underviser er du selv med til at planlægge, hvornår og hvordan undervisningen skal afholdes, og du vil have rig mulighed for at byde ind med nye og kreative idéer til udviklingen af uddannelsen og afdelingen.  

Laborantuddannelsen er en del af Erhvervsakademi København Laboratorie og Miljø, hvor der på lokationen udbydes to erhvervsakademiuddannelser; laborant og miljøteknolog. Afdelingen har cirka 20 medarbejdere, hvilket giver et godt og nært kollegialt arbejdsmiljø, med øje på den enkelte medarbejders behov. På erhvervsakademiuddannelsen laborant er der cirka 100 studerende, og på erhvervsakademiuddannelsen miljøteknolog er der cirka 50 studerende.   

Undervisningen er primært på fuldtidsuddannelsen, men der kan forekomme enkelte virksomhedsrettede forløb.  

Om dig

Det vigtigste for os er, at du brænder for at undervise og har lyst til at hjælpe og støtte de studerende. Da ca. halvdelen af undervisningen foregår i laboratoriet, er det vigtigt at du formår at give din undervisning en praktisk vinkel og også gerne, at du kan inddrage virksomheder i din undervisning, så den bliver mest mulig praksisnær.   

Du skal have lyst til at være en teamplayer, der kan planlægge og udvikle læringsforløb i samarbejde med andre undervisere.  

For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du er velorganiseret og god til at prioritere dine opgaver, da vi arbejder med en høj grad af kompleksitet, selvledelse og fleksibilitet.  

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse på kandidatniveau f.eks. som kemiker, biokemiker kemiingeniør, biolog, molekylærbiolog mv., og gerne flere års relevant erhvervserfaring fx som gymnasielærer. 

Vi søger en underviser med en faglighed inden for ét eller flere af disse områder: 

  • Grundlæggende laboratorieteknik 
  • Kemiske analyser
  • Apparatteknik indenfor HPLC, GC, ICP, spektrofotometri 
  • Kvalificering og validering

Læs mere om laborantuddannelsen her.

Du får:

  • Et stærkt fagligt fællesskab i tæt samarbejde med erhvervslivet
  • En arbejdsplads med vægt på tryghed, fleksibilitet og en god balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • Et godt kollegialt fællesskab præget af dialog, åbenhed og respekt for forskelligheder
  • Løbende kompetenceudvikling og faglig sparring
  • Indflydelse på den næste generation af laboranter

Ansættelse som adjunkt eller lektor

Du ansættes som adjunkt eller lektor i henhold til gældende overenskomst og stillingsstruktur for erhvervsakademier m.fl.

Hvis du er ny i underviserfaget, bliver du ansat som adjunkt og deltager i EK’s adjunktforløb. Det er et struktureret og gennemprøvet udviklingsforløb over fire år, der har til formål at styrke dine faglige og undervisningsmæssige kompetencer.

Forløbet har fokus på din faglige og pædagogiske udvikling og gennemføres i fællesskab med andre adjunkter. Som en integreret del af dine daglige opgaver deltager du i blandt andet kurser, vejledning og udviklingsaktiviteter, der tilsammen kvalificerer dig til at udarbejde din lektoranmodning.

Ansættelse som lektor forudsætter en positiv lektorbedømmelse jf. bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025 om lektorkvalificering.

Læs mere om at blive underviser på EK på ek.dk/job.

Praktisk information
Stillingen er på 30-37 timer, og vi ønsker den besat den 1. februar 2026 eller snarest derefter.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. 

Vi er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge stillingen.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Maria Baunbæk på e-mail: mbau@ek.dk eller telefon: 3615 4730.

Ansøgningsfrist 
Ansøgningsfristen er den 14.12 2025. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Skriv en kort ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du vil passe til underviserjobbet og ind på afdelingen, inkludér gerne et link til en video, hvor du fortæller om dig selv. 

Sådan søger du
Søg jobbet via linket.

 

 

Log ind