I Sdr. Omme søger vi en ny kollega i en fuldtidsstilling som uddannelses- og erhvervsvejleder med en understøttende funktion inden for afvikling af AMU kurser.
Gennem motivation skal du have interesse i at bringe indsatte videre til et liv uden kriminalitet og hjælpe de indsatte med at tage ansvar for eget liv, og se muligheder frem for begrænsninger.
Det er vigtigt, at du kan respektere et fast struktureret fængselsmiljø, hvor orden og sikkerhed er nøgleordene.
Vi tilbyder et spændende job med mange udfordringer, ansvar og indflydelse i et miljø, hvor tværfagligt samarbejde er i højsædet.
Du vil blive en del af et team med fængslets anden uddannelses- og erhvervsvejleder, erhvervsuddannelseskoordinator samt jobkonsulent.
Vi tilbyder de indsatte beskæftigelse på forskellige værksteder og tilbyder uddannelse inden for AVU, FVU, OBU og AMU.
Dine opgaver: - Vejledning med udgangspunkt i institutionens vejledningsprocedure
- Udarbejdelse af uddannelsesplaner i tråd med afsoningsplan
- Motivering, støtte og fastholdelse af de indsatte i uddannelsesforløb samt AMU forløb
- Tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper omkring de indsatte
- Administrative opgaver i forbindelse med vejledning og AMU kurser
- Kontakt til eksterne samarbejdspartnere
- Koordinering og afvikling af AMU kurser.
Om dig: - Du har en relevant uddannelse
- Du har en diplomuddannelse i uddannelse-, erhvervs- og karrierevejledning
- Du kan arbejde i et regelstyret system, med en stor del af administration og dokumentation
- Du kan indgå i et tværfagligt samarbejde med lærerkollegaer, fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere m.fl.
- Du kan motivere de indsatte til uddannelse
- Du er selvkørende, men også reflekterende, og ved hvornår du har behov for kollegaer at sparre med
- Du har overblik i en travl hverdag og kan prioritere arbejdsopgaver.
Vi tilbyder: - En spændende stilling, hvor der er plads til kreative ideer inden for fængslets rammer
- Et uhøjtideligt miljø med plads til humor, men med en respektfuld tone
- Et miljø med høj faglighed og ordentlighed
- Tværfagligt samarbejde med flere forskellige faggrupper.
Hvem er vi? Institution Sdr. Omme består af Sdr. Omme Fængsel og Lyng Udslusningsfængsel og der er er ca. 140 ansatte i Institution Sdr. Omme.
Sdr. Omme Fængsel er et åbent fængsel med plads til ca. 220 indsatte, fordelt for flere selvstændige specialafdelinger og flere almindelige belægsafdelinger.
Institution Sdr. Omme er i gang med at udvide med et lukket fængsel med 200 pladser, hvilket vil gøre Sdr. Omme Fængsel til landets største afsonerfængsel.
Løn og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærerenes Centralorganisation (LC) og CO10 samt organisationsaftale for vejledere ved Studievalg Danmark og Kriminalforsorgens institutioner og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Tjenestestedet er Institution Sdr. Omme, Holdgårdsvej 142, 7260 Sdr. Omme.
Du søger stillingen via linket "
Søg stillingen”.
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest søndag den 15. juni 2025, og vi forventer at afholde samtaler onsdag den 18. juni 2025.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.
Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Enhedschef Ann Skovhus 72553005 eller Vejleder Lillian Kristensen 72553559.