Vil du være med til at skabe meningsfulde hverdage for borgere med komplekse og vedvarende sygdomsforløb? Så har vi jobbet til dig.Det er besluttet, at vi i Mågebakkegruppen vil styrke det ergoterapeutiske arbejde, - derfor søger vi nu tre fagligt stærke og engagerede ergoterapeuter, der brænder for hverdagsrehabilitering og tværfagligt samarbejde.
Hos os bliver du en del af et varmt, rummeligt og udviklingsorienteret team, hvor faglig sparring, kvalitet og borgerinddragelse er i centrum.
Om MågebakkegruppenVi er en dynamisk personalegruppe med ca. 62 medarbejdere: social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, terapeuter, studerende, elever og afløsere.
Vi arbejder med borgere med vedvarende sygdomsudvikling, herunder demens, sklerose og Parkinson, og dækker den sydlige del af Odense.
Vores tilgang er rehabiliterende med fokus på selvstændighed, tryghed og livskvalitet i borgerens eget hjem.
Vores kerneopgave"Igennem relationsdannelse støtter vi borgere med vedvarende sygdomme i at bevare et meningsfuldt hverdagsliv i eget hjem – via tværfagligt samarbejde, rette faglighed, fleksibilitet og medinddragelse."
Dine primære opgaver- Udarbejde og følge op på individuelle rehabiliterende indsats i dialog med borger og pårørende
- Foretage ergoterapeutiske vurderinger af funktionsevne og aktivitetsniveau
- Tilrettelægge og gennemføre hverdagsrehabiliterende indsatser (træning, ADL-aktiviteter, kompenserende strategier)
- Afprøve, tilpasse og vejlede om relevante hjælpemidler
- Samarbejde tæt med fysioterapeuter, sygeplejersker og øvrige faggrupper
- Vejlede kolleger i den rehabiliterende tilgang
- Dokumentere fagligt og systematisk i Nexus
Vi leder efter dig, som…- Er uddannet ergoterapeut og har interesse for hverdagsrehabilitering
- Trives med selvstændigt arbejde og i tværfaglige teams
- Er stærk i kommunikation med borgere, pårørende og kolleger
- Arbejder målrettet ud fra borgerens ønsker og ressourcer
- Har mod på at arbejde med borgere med både kognitive, fysiske og sociale udfordringer
- Bidrager til en positiv kultur med faglig nysgerrighed og humor
(Erfaring fra hjemmeplejen eller rehabilitering er en fordel, men ikke et krav)
Vi tilbyder- En spændende og varieret hverdag med stor medbestemmelse
- Et stærkt tværfagligt miljø med faglig sparring og læring
- Dygtige og hjælpsomme kolleger, der løfter i flok
- Fokus på kvalitet, udvikling og trivsel
- Mulighed for kompetenceudvikling inden for demens, neurorehabilitering og hjælpemidler
- Monofaglige møder hver 14. dag
Læs mere om os på
Odense Kommunes hjemmeside.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?Kontakt:
- Tine Bloch, rehabiliteringsleder
Tlf. 21 45 45 87 - Charlotte Hovmand, assisterende rehabiliteringsleder
Tlf. 65 51 36 42
Det praktiskeSend din ansøgning, CV og relevante bilag via Odense Kommunes jobportal senest den 31. januar 2026. Vi holder løbende samtaler – så tøv ikke med at søge!