Randers Kommune – Vedligeholdende træning - søger en kollega med faglig baggrund som ergoterapeut til en fast stilling på 34 timer/uge fra den 1. februar 2026Vi er som udgangspunkt åbne for at ansætte på fuld tid. Hvis du ønsker dette, så giv gerne udtryk for det i din ansøgning, så vi eventuelt kan forsøge at finde supplerende opgaver andet sted i organisationen. Demenstilbuddet tilbyder vedligeholdende træning i dagtimerne.
Vil du gerne være vores nye kollega?
Drømmer du om at indgå i et træningstilbud til borgere, som bor hjemme i egen bolig og som er ramt af Demens? Vil du gerne indgå i et tæt samarbejde med et team af dygtige og engagerede kolleger? Er du udannet ergoterapeut?
Vores pejlemærke er den rehabiliterende tilgang, og vi har et særligt fokus på, at fysiske og kognitive færdigheder skal trænes sideløbende og at der altid er et element af socialt samvær i træningen! Vi har altid øje for, hvordan den enkelte borger kan bevare og måske øge sin funktionsevne samt bibeholde et aktivt og værdigt liv. Træning tilrettelægges efter borgernes individuelle målsætninger, men foregår på hold. Målgruppen for vores tilbud er personer med let til moderat demens, og som bor i eget hjem.
Vi er ambitiøse, arbejder evidensbaseret og udvikler os til stadighed. Vi søger en kollega, som kan være med til at gøre vores tilbud endnu bedre!
Som medarbejder i Demenstilbuddet skal du kunne indgå i en bred vifte af holdtilbud. Vi søger en kollega, som har kompetencer i forhold til træning af kognitiv, fysisk og social funktion.
Det allervigtigste er, at du har en solid indsigt i demensspecialet og brænder for at hjælpe mennesker, der er ramt af en demenssygdom, med at beholde sin funktionsevne længst muligt. De borgere, som er tilknyttet tilbuddet, kan have forskellige fysiske og kognitive udfordringer, og du vil også skulle hjælpe og støtte den enkelte for eksempel i forhold til at få spist, tage medicin, at få passet toiletbesøg eller andre nødvendige, daglige aktiviteter.
Vi har et tæt tværfagligt samarbejde om det enkelte hold og den enkelte borger.
Du vil skulle tage del i processen omkring udredning, målsætning, opstart, samarbejde med pårørende samt løbende evaluering af borgers behov og justering af træningsplan.
Vi tilbyder:- Et team, hvor vi vægter høj kvalitet af arbejdet og et godt kollegialt samarbejde.
- En fleksibel arbejdsplads med meget ansvar og frihed.
- Indflydelse på egne opgaver.
- Et uformelt miljø hvor tværfagligt teamarbejde er fundamentet.
- Adgang til sparring, både mono og- tværfaglig
Vi forventer, at du:- Brænder for at arbejde med mennesker med demens
- Har erfaring og gerne efteruddannelse inden for demensområdet, geriatri, og/eller rehabilitering.
- Har erfaring, nye ideer og måske uddannelse inden for træning, hvor kognitive og fysiske færdigheder trænes sideløbende
- Har et særligt fokus på træning gennem aktiviteter, er kreativ i din tilgang og kan tilpasse, progrediere og regrediere øvelser og aktiviteter, så de målrettes den enkelte.
- Har et positivt livssyn, og omgås borgerne, dine kolleger og øvrige samarbejdspartnere på en anerkendende og ligeværdig facon.
- Tager initiativ og ansvar
- Er god til at strukturere og organisere, og har blik for optimering af ressourcerne
- Er stabil og hviler i dig selv
- Har let ved skriftlige formidling, herunder dokumentation i omsorgssystemet samt har let ved at lære diverse IT-systemer
Vi er en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor der er gode muligheder for at være med til at præge det faglige indhold.
Du bliver en del af vores trænende team på 5 personer med forskellige, faglige baggrunde: fysioterapeut, SSA og ergoterapeut.
Da der indimellem er hjemmebesøg, vil det være en fordel, at du har kørekort. Hvis du selv har mulighed for at stille en bil til rådighed, ydes der kørselsgodtgørelse. Der er også mulighed for at låne en cykel eller en plejebil. En del hjemmebesøg kan foregå på cykel.
Yderligere oplysninger kan indhentes ved gruppeleder i Vedligeholdende træning og frivillighed Lise Skjærris Lund på telefon 21 51 20 65 eller hos kommende kollega Danila eller Sarah på telefon 89 15 20 76.
Vi skal have modtaget din ansøgning senest lørdag den 13. december 2025, for at du kan komme i betragtning. Samtaler forventes afholdt den 19. december 2025.
Løn efter gældende overenskomst. Du bliver ansat i Randers kommune, og som udgangspunkt er arbejdspladsen placeret på Ældrecenteret Møllevang.
Hvis du indstilles til stillingen, vil du blive bedt om at indhente straffeattest.