Ergoterapeut til tværfagligt team i Sundhedsenhed Tilst-Skejby, Aarhus Kommune

fuldtid
Ergoterapeut til tværfagligt team i Sundhedsenhed Tilst-Skejby, Aarhus Kommune
  • Aarhus Kommune
  • 8381 Tilst

Om jobbet:

Vi søger en ergoterapeut, som kan indgå i vores team med godt humør og en positiv energi, høj grad af faglighed og med lyst til at udfordre og at blive udfordret.   
  
I sundhedsenheden vægtes tværfaglighed højt, og du kommer derfor til at dele kontor med ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, hjælpere og assistenter, som bliver en del af dit team. Tværfaglige besøg i borgerens eget hjem er også en del af hverdagen, som prioriteres højt, da vi har god erfaring med at det er med til at styrke og udvikle teamet.   
  
Sundhedsenheden Tilst/Skejby består af både sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, hjælpere og assistenter og medarbejdere med specialfunktioner. Vi arbejder med et rehabiliterende sigte, samt fokus på gode sammenhængende forløb, som primært varer 8-12 uger. Som medarbejder i sundhedsenheden kommer du til at arbejde med ”nye” borgerforløb, dvs. borgere, som ikke er i forløb i kommunen i forvejen. Målgruppen for primært ældre borgere, som bor i eget hjem – men som på grund af fysiske, kognitive eller psykiske udfordringer har brug for hjælp i en periode. 

 
Din profil:
 

Som ergoterapeut i sundhedsenheden forventes det, at du trives i et arbejdsmiljø, hvor udvikling og faglighed er i højsædet. Du skal i tæt samarbejde med dine kollegaer medvirkende til, at sikre høj faglighed i tilgangen til borgere. Du skal have flair for at danne hurtige og gode relationer til borgere, samt have en positiv og konstruktiv tilgang til dialog med borgere og pårørende. Din fornemmeste opgave er at motivere og rådgive borgere til at mestre eget liv og hverdag. Du skal kunne arbejde selvstændigt og være omstillingsparat.   

 Stillingen indeholder opgaver som:  

  • Udredninger i borgers eget hjem  
  • Genoptræning jf. sundhedsloven §140  
  • Genoptræning jf. serviceloven § 86.1  
  • Rehabilitering jf. serviceloven § 83a 
  • Rehabilitering jf. ældreloven  
  • Myndighedsopgaver i forbindelse med sagsbehandling  
  • Koordinerende og ansvarshavende rolle som forløbsansvarlig på borgerforløb  
  • Mono- og tværfaglige sparringsmøder  
  • Dokumentation i CURA.  
  • Samarbejde med hjemmeplejen  
  • Pårørendekontakt  

    Derfor skal du vælge os:

u vil blive en del af et stærkt og fagligt kompetent team med trofaste og positive kolleger, et godt arbejdsmiljø og mulighed for faglig udvikling. Vi er en spændende arbejdsplads, hvor faglighed og trivsel er i fokus.   
  
Vi indgår i et tværfagligt fællesskab med fysioterapeuter, sygeplejersker, hjemmeplejen og diætist ligesom vi har et tæt samarbejde med praktiserende læger, sygehuse med flere, hvor faglighed og kvalitet i meningsfulde borgerforløb er i fokus.   
  

  • vi arbejder efter Aarhus kommunes strategi, de 5 ledetråde, og kærlig kommune  
  • kollegial sparring og tværfaglighed prioriteres højt  
  • borgerne er i centrum  
  • vi arbejder efter borgers mål og sammen med borgeren vurderer hvilken hjælp borgeren har behov for  
  • vi kan tilbyde kompetenceudvikling både på det personlige og det faglige niveau.  
  • Vi tilbyder et grundigt introprogram.  

 
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. november 2025.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Konstitueret leder Djanna Kornerup Nielsen, 29115722, djkn@aarhus.dk 


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 18. september 2025.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler uge 39.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Log ind