Ergoterapeut til Rehabiliteringscenter Hegnsgården

fuldtid
Ergoterapeut til Rehabiliteringscenter Hegnsgården
  • Rudersdal Kommune
  • Alleen 7, 2850 Nærum

Ergoterapeut

Ergoterapeut til rehabiliteringscenter, Hegnsgården.

Da en af vores dygtige ergoterapeuter har søgt nye udfordringer søger vi en ergoterapeut som drives af faglig nysgerrighed og en uformel omgangstone. Vi er optaget af det stærke borgerblik, og vi arbejder evident. Vi holder af og værner om vores gode og trygge arbejdsplads.

Om jobbet

Som Ergoterapeut på Rehabiliteringscenter Hegnsgården, varetager du genoptræning og rehabilitering af primært geriatriske borgere med døgnophold på midlertidige pladser efter sundhedsloven § 140, serviceloven § 86,1 og ældreloven.

Ergoterapeuternes arbejde er højt værdsat i det tværfaglige samarbejde, hvor bl.a. vores indledende identificering af aktivitetsproblemer, danner grundlaget for planmødet med borger og pårørende. Vi tilrettelægger den fælles indsats ud fra borgerens mål, og fokuserer på borgerens hele livssituation, med rehabiliteringsbegrebet som fundament. Vores mål er at tilbyde en helhedsorienteret og meningsfuld indsats sammen med borgerne.

Din profil

  • arbejder borgercentreret og har tålmodighed samt interesse for de komplekse geriatriske problemstillinger
  • er faglig dygtig og nysgerrig, både mono- og tværfagligt som er med til at motivere og facilitere den fælles rehabiliterende tilgang
  • har erfaring indenfor dysfagi
  • brænder for at arbejde aktivitetsbaseret ud fra borgers mål og har kendskab til Powerful practice herunder OTIPM, TMO samt motoriske og processuelle færdigheder
  • har erfaring med hjælpemidler
  • har gode it-kompetencer, og gerne erfaring med FSIII og KMD Nexus
  • er effektiv og præcis i dokumentationen af dit arbejde - både skriftlig og mundtligt

Derfor skal du vælge os

Vi er et team på 11 terapeuter som alders-og erfaringsmæssigt ligger på hele skalaen. Vi hylder forskelligheden, og de kompetencer vi har i både fællesskabet som individuelt.

Der er rig mulighed for at udfolde de faglige ambitioner og viden indenfor geriatri hos os. Vi arbejder i øjeblikket målrettet med vores egen og fælles praksis internt i huset og på tværs med Skovbrynet som er det andet rehabiliteringscenter i kommunen. Dette med fokus på hvilken evidens og faglig fælles platform vi vil stå på.

Det med småt, vi elsker selvfølgelig kage, griner gerne og så er det en helt utrolig god terapeutgruppe, som er motiverede dygtige og innovative.

På Hegnsgården lægger vi stor vægt på at arbejde med faglig udvikling, både i form af intern læring, sparring og fælles supervision. Dine fremtidige kollegaer er dygtige, engagerede og hjælpsomme og man bliver hos os en del af en hjertevarm og godt sammentømret terapeutgruppe.

Om os

Vi er en del af Center for Sundhed og Træning i Rudersdal kommune og er et ud af tre matrikler. Rehabiliteringscenter Hegnsgården har 30 døgnrehabiliteringspladser og derudover et produktionskøkken samt en serviceafdeling.

God offentlige transport med motorvej bus fra København næsten lige til døren, og kommer du i bil, er der gratis p-pladser.

Ansøgning, samtale og kontakt

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest 19. maj 2025 kl. 12.00. Der vil være samtaler slut uge 21.

Ønsker du at høre mere om stillingen kan du kontakte leder af træning Denice Vroomen Nielsen 72685155 eller TR Mia Dyhr Løvengreen 72685141.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen med start gerne d. 1. juli / 1. august 2025

Arbejdstiderne er hverdage, primært mellem kl. 8:00 til 16:00.

Din ansættelse i området Social og Sundhed er betinget af en tilfredsstillende straffeattest og referencer.

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Log ind