Vi opnormerer teamet med en ekstra ergoterapeut fra den 1. marts 2026, da vi grundet nye opgaver og demografisk udvikling ser ind i flere genoptræningsopgaver. Vi søger en faglig velfunderet ergoterapeut, som brænder for geriatrien og for at levere en helhedsorienteret indsats sammen med borgerne. Vi sørger for god introduktion og mentorordning, så du kommer godt i gang. Arbejdsopgaver vil i udgangspunktet være delt mellem ambulant genoptræning og med faste timer på et af vores plejecentre i bydelen.
Arbejdsplads og opgaver Center for Genoptræning – Nørrebro er et af i alt fem centre i Københavns Kommune og er beliggende i Sundhedshus Nørrebro i Mimersgade. Centeret består udover geriatrisk team af et rygteam, et ortopædkirurgisk-/idrætsmedicinsk team og en administration. I det geriatriske team er vi 12 fysioterapeuter og otte ergoterapeuter, som varetager tidsbegrænsede genoptræningsforløb efter sundheds-, service- og ældreloven til borgere med geriatriske problemstillinger, bosiddende i lokalområdet. Vi har desuden samarbejdsaftaler med seks forskellige plejehjem.
Du får mulighed for at arbejde med mange forskellige borgere og problemstillinger i et mangfoldigt og multikulturelt lokalområde. Opgaverne spænder bredt, fra den yngre borger der kommer med funktionstab efter organkirurgi til den ældre komplekse multisyge borger, hvor det kan være nødvendigt at inddrage tværfaglige samarbejdspartnere. Der er dog god mulighed for sparring med kolleger, så du vil ikke stå alene med opgaven.
Træningen foregår ofte i borgernes eget hjem og nærmiljø, hvorfor du skal været indstillet på en aktiv dag, hvor du cykler rundt. Vi har dog også både tværfaglig og monofaglig holdtræning samt individuel træning på centeret. Vi arbejder med individuelt tilrettelagte forløb ud fra borgerens individuelle sundhedskompetencer og stræber efter at udnytte borgernes ressourcer bedst muligt. Vi bruger digitalt understøttet træning som en integreret del af genoptræningen.
Som ergoterapeut sætter du bl.a. dine kompetencer i spil indenfor ADL-vurdering, ADL-træning, kognitiv træning, dysfagi, energiforvaltning og meningsfulde aktiviteter, som borger kan genoptage og overføre træningen til.
Opgaven på plejehjem omfatter desuden ansøgning og tilpasning af mobilitetshjælpemidler, indflytningsudredninger og rehabiliterende indsatser. Opgaven på plejehjem understøttes af vores terapifaglige vejleder.
Vi tilbyder - alsidige arbejdsopgaver
- en rummelig og dynamisk arbejdsplads, der engagerer sig i udvikling og optimering af borgerforløb
- et godt arbejdsmiljø med plads til et godt grin
- engagerede og dedikerede fysio- og ergoterapeutkolleger, som løfter i flok og prioriterer både mono- og tværfaglighed højt
- faglig understøttelse ved geriatrisk udviklingsterapeut, rehabiliteringsfaglig vejleder og terapifaglig vejleder på plejehjem
- ergoterapifagligt netværk på tværs af centre for genoptræning i Københavns Kommune
- kort vej mellem medarbejder og afdelingsleder
Ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. marts 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger Ring gerne og få en uforpligtende samtale om stillingen – enten til afdelingsleder Carina Hald Nielsen på 24 34 81 67 eller tillidsrepræsentant Lisbet Lemming Sørensen 40 49 42 09.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 23. januar 2026 Vi holder ansættelsessamtaler i uge 5.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Vores hverdag handler om mennesker.
Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk.